Ingvar Cronhammar, (17. december 1947), er billedhugger og uddannet på Århus Kunstakademi 1968 - 1971. Ingvar Cronhammar er oprindelig svensk, men har boet i Danmark siden 1965. Markerede sig i 1970'erne i det århusianske kunstmiljø med Zygo-gruppen sammen med Thorbjørn Laustsen, Per Kramer, Freddy Halle og Niels Erik Jensen.
Især kendt for sine monumentale skulpturer i det offentlige byrum, Juggernaut ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Emdrup, 1991. Eye of the Shadow, Struer Gymnasium, 1992. Camp Fire, Odense Tekniske Skole, 1993. Omen, Visby, Sverige, 1993. Elia , ved Herning, 2001 og det rødt lysende hus med vandfald Red Fall i Randers fra 2002.. Ingvar Cronhammar står også bag eksteriørbearbejdning af Kastrup Koblingsstation, ved Københavns Lufthavn for Københavns Belysningsvæsen, Københavns Lufthavne og Øresundskonsortiet, i samarbejde med arkitektfirmaet Gottlieb & Paludan, en opgave for Statens Kunstfond udført i 1999. Ingvar Chronhammars gennembrudsværk er The Gate fra 1988 - en kæmpe installation, der mindede om et maskinrum med blandt andet turbiner, hvalkranie og projektørlys og turnerede rundt fra kunstmuseum til kunstmuseum, med start i Århus. Fold ud
Ingvar Cronhammar var fra 1990-1995 leder af billedhuggerskolen på Det fynske Kunstakademi. Han har også siddet som medlem af Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum fra 2002-2004.
Inspirationskilder
I tillægget, Kulturweekend, 7. februar 2008, til Jyllands-Posten fortæller Cronhammar at "...fem overskrifter har været og er stadig betydningsfulde brikker i mit liv," de 5 er Emanuel Vigelands Mausoleum, George S. Patton Jr., Gavin Bryars: Jesus Blood Never Failed Me Yet, Ursaab (prototypen på Saab) og Herman Melville: Moby Dick
Priser og legater
- Statens Kunstfonds arbejdslegat, 1987, 1988, 1993, 1994, 1995
- Statens Kunstfonds 3. årige arbejdslegat, 1989-91
- Præmie fra Statens Kunstfond, 1988
- Rejselegat fra Statens Kunstfond, 1992 og 1995
- Årets Kunstner, JyllandsPostens Rejselegat, 1992
- Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Legats Ærespris, 1996
- Ole Haslunds Kunstnerfonds Legat, 1996
- Danske Kunstkritikeres Pris, 1998
- Billedhugger Viggo Jarls legat til fordel for danske billedhuggere, 1999
- "PRIX SPECIAL du JURY", Musée en plein air du Sart Tilman - Liége, Belgien, 2000
- Hernings Turistpris, 2001
- Fonden Kristian Zahrtmanns Hæderspris, 2001
- Herning Kommunes Arkitekturpris, 2002
Tildelt
- Eckersberg Medaljen1993.
- Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, 1995.
- Thorvaldsen Medaljen, 2003.
Ekstern henvisning
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.