Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Jacques Delors

Seneste telegrammer fra Ritzau

Seneste: 9. oktober 2011 kl. 10:55

Wikipedia

Jacques Lucien Jean Delors (født 20. juli 1925 i Paris). Fransk økonom og politiker. Den første formand for Europa-Kommissionen, der bestred embedet i to perioder (1985-1995). Delors blev i 1950 far til den senere socialistiske politiker, Martine Delors, gift Aubry.

I 1940'erne og 1960'erne havde Delors en række forskellige poster inden for bankverdenen og den franske centraladministration. I 1969 blev han rådgiver for premierminister Jacques Chaban-Delmas, der tilhørte gaullistpartiet.

I 1974 blev han medlem af socialistpartiet (PS). Han var valgt til Europaparlamentet fra 1979-1981. Under præsident François Mitterrand bestred Delors en række økonomiske ministerposter fra 1981-1984.

I 1985 blev Delors formand for Europa-Kommissionen. Han betragtes almindeligvis som en af de stærkeste formænd som Kommissionen har haft. Delors spillede en central rolle i relanceringen af den europæiske integrationsproces i 1980'erne og navnlig tilskrives han etableringen af det Indre marked, der trådte i kraft den 1. januar 1993 på baggrund af en "hvidbog" udarbejdet af hans administration. Fold ud

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.