James Cook

James Cook (27. oktober 1728 - 14. februar 1779) var en engelsk opdagelsesrejsende født i Yorkshire. James Cook var den første europæer, der opdagede Hawaii, Australien og New Zealand. Som følge af Cooks forståelse for kostsammensætningens betydning døde ingen af hans besætningsmedlemmer af skørbug, hvilket ellers var almindeligt på den tid.

Biografi

James Cook var oprindeligt i købmandslære, hvilket han dog ikke viste større evner for, hvorpå købmanden hjalp ham til at stå til søs. I syv år tjente han på et kulskib, men gik 1755 i kongelig tjeneste. Han deltog som underløjtnant i den franske og indianske krig, efter hvis afslutning han var beskæftiget med kortlægning af Saint Lawrence-bugten og kysterne ved Newfoundland. Hans arbejde her var så godt, at Lord Edward Hawke 1768 udnævnte ham til chef for det skib, der skulle overføre en astronom til Tahiti for der at iagttage en venuspassage. Som astronom medfulgte Green, som naturforsker en rig grundejer fra Lincolnshire, Joseph Banks, der som medhjælper havde antaget svenskeren Solander.

26. august 1768 gik Cook på Endeavour ud fra Plymouth og kom rundt om Kap Horn, 12. april 1769 til Tahiti, hvor venuspassagen blev iagttaget 3. juni i godt vejr. Efter at have undersøgt og bestemt de omliggende øer, som han gav navnet Selskabsøerne, tiltrådte Cook sin store opdagelsesrejse. Han styrede straks imod syd, opdagede Rurutu, den første ø i det lille Tubuai Archipel, og standsede ikke, før han havde nået 40° 22' sydlig breddegrad uden at se land. Han satte derefter kursen mod nordvest efter New Zealand, som Abel Tasman 127 år tidligere havde set, men som ikke var blevet besøgt i mellemtiden, og da der 6. oktober blev råbt »land«, kom alle i den største spænding, fordi man troede nu endelig at have truffet »det ubekendte Australland«. Det var østkysten af Nordøen i New Zealand, man havde set, derfra omsejlede Cook denne ø og gennemsejlede det efter ham benævnte stræde, hvorved han konstaterede, at New Zealand bestod af to øer, hvis kyster han fuldstændig kortlagde, inden han forlod øerne. 31. marts 1770 forlod han New Zealand og styrede mod nordvest, så at han 19. april stødte på Australlandets østkyst på 37° 58" sydlig breddegrad. Denne da fuldstændig ukendte kyst fulgte han mod nord, kom til en bugt, som han på grund af den store rigdom på ny planter kaldte Botany Bay, derefter til Port Jackson. På sin videre fart mod nord kom han ind i det snævre, farlige farvand mellem kysten og det store Barriererev, hvor han heller ikke undgik at få en så farlig læk, at han måtte søge ind i en flod, som han efter sit skib kaldte Endeavour-river, for at reparere.