Jan Peter Balkenende (egentlig Jan Pieter Balkenende, født 7. maj 1956 i Biezelinge, Kapelle, Zeeland, Holland) har siden 22. juli 2002 været Hollands premierminister, valgt for det kristendemokratiske parti Christen-Democratisch Appel.
Balkenende gik i protestantisk grundskole i Kapelle og kom senere i en kristen skole i Goes. Fra 1974 til 1980 læste han historie, og fra 1979-1982 jura ved Vrije Universiteit i Amsterdam. I 1992 opnåede han enph.D.-grad i jura med en afhandling, der var kraftigt inspireret af kommunitarismen. Han blev senere professor i kristen-social filosofi ved Vrije Universiteit.
Den politiske karriere begyndte som ansat i researchafdelingen i Christen Democratisch Appèl og som byrådsmedlem i Amstelveen. Han blev medlem af det hollandske parlaments underhus, Tweede Kamer, i marts 1988. CDA befandt sig på daværende tidspunkt i opposition, og Balkenende blev partiets finansordfører, men var også involveret i sociale forhold, retspolitik og indenrigspolitik. Fold ud
I oktober 2001 blev han formand for partiets gruppe i parlamentet og allerede november samme år blev han valgt som partiets lijsttrekker - spidskandidat - ved det kommende parlamentsvalg i 2002. Det valg blev historisk, idet den populistiske politiker Pim Fortuyn blev dræbt kort forinden, hvilket bremsede valgkampen. Valgresultatet betød, at CDA genindtog sin tidligere position som parlamentets største parti. Balkenende dannede en koalitionsregering med det liberale VVD og det socialliberale D66. Sidstnævnte forlod regeringen i juni 2006, og Balkenende udskrev nyvalg. Efter tre måneders svære forhandlinger blev der dannet en ny koalitionsregering, bestående af CDA, Partij van de Arbeid og ChristenUnie.
Eksterne henvisninger
- Den hollandske statsministers officielle hjemmeside (på engelsk)
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.