Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Jann Sjursen

  • Venstre og Konservative har opstillet en række sociale parametre, der skal sætte fokus på fattigdommen, uden at sætte kroner og øre på, hvornår man er fattig. Fagfolk mener, at parametrene giver en falsk opfattelse af, hvad fattigdom er og risikerer at gøre det til et individuelt problem
  • Vi skal være rige, trygge, dygtige, flittige, tillidsfulde og bedre til at skabe integration og lige muligheder. I går fremlagde statsministeren et arbejdsprogram, som får en blandet modtagelse. De sociale organisationer har både ris og ros, mens oppositionen taler om vælgerbedrag
  • At holde de højlydt troende fra at få en politisk platform i folkekirken har et stort folketingsflertal i generationer været enige om
  • Kristendemokraternes formandsvalg bliver en gentagelse af partiets grundlæggende splittelse mellem det borgerligt kristne og det humanistisk venstreorienterede. Men uanset hvilken kandidat der vinder, vil partiet næppe klare spærregrænsen ved næste valg, vurderer valgforsker Johannes Andersen
  • VERDEN ER urimelig, og vælgerne er det også. Kristeligt Folkeparti er røget ud af Folketinget, og der, ude i mørket og kulden, vil de forblive. Langsomt vil medlemmerne skride, og en dag vil de kristelige dele skæbne med Retsforbundet, Liberalt centrum og utallige venstrefløjspartier...
  • DET BLEV de små marginaler, der afgjorde valget. Kvartér efter kvartér skiftede de politiske lejre mellem jubel og dyb ærgrelse på en af de mest dramatiske valgaftener i mange år...
  • HAN DEMONSTREREDE det allerede på valgnatten, ham præsidenten, landsfaderen eller hvad det nu er, han er avanceret til efter den overraskende valgsejr ved onsdagens folketingsvalg...

Wikipedia

Jann Jacob Sjursen (født 20. oktober 1963) er en dansk politiker, som har repræsenteret Kristendemokraterne. Han har siddet i Folketinget fra 1998 og var partiformand 1990-2002. Han var energiminister i Regeringen Poul Nyrup Rasmussen I 1993-1994.

Efter at have afsluttet en politisk karriere er Jann Sjursen blevet generalsekretær i bistandsorganisationen Caritas Danmark, en NGO, der arbejder med international nødhjælp og udviklingsarbejde.

Biografi fra Folketingets hjemmeside

Sjursen, Jann Jacob, fhv. minister.

Kristeligt Folkeparti - Energiminister 25. jan. 1993-27. sept. 1994. Folketingsmedlem for Århus Amtskreds fra 11. marts 1998. Gift 1989 med Karen Sjursen født Hagelskjær. 3 børn: Maria 1991, Amanda 1994 og Johan 1995.

Født 20. oktober 1963 på Frederiksberg, søn af fhv. forretningsfører Leif Sjursen og kirketjener Kirsten Sjursen. Fold ud

Rosenlundskolen Skovlunde 1970-73, Lindebjergskolen, Næstved 1973-78. Hellebjerg Idrætsungdomsskole 1978-80. Student Næstved Gymnasium 1983. Børkop Højskole 1984. Haslev Seminarium 1984-88.

Generalsekretær for Kristendemokratisk Ungdom i Norden 1986-89. Lærer på Vor Frue Skole i Næstved 1988-93 og 1995-97. Ansat formand for Kristeligt Folkeparti 1997-98.

Medlem af Lokalradio- og Tv-nævnet for Næstved Kommune 1990-93. Medlem af Skatteankenævnet 1990-93.

Landsformand for Kristeligt Folkepartis Ungdom 1987-89. Landsformand for Kristeligt Folkeparti 1990-2002. Energiminister i regeringen Nyrup I 1993-94.

Partiets kandidat i Næstvedkredsen 1987-89, Koldingkredsen 1989-91 og Århus Vestkredsen fra 1991.

Jann Sjursen meldte sig ud af Kristendemokraterne den 6. Juli 2007 som protest mod partiets ændrede kurs i forbindelse med kampen mod abort.

Kilde

  • Folketinget.dk Dato: 25. juli 2003.
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.