Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Jens Birkholm

  • De Konservatives erhvervsordfører får modstand fra egne rækker for at ville fjerne lukkeloven
  • *Kina, Prip og Danmark Kunsthistorikeren Hans Helge Madsen har skrevet endnu en bog i sin livsserie om artistiske enegængere. Denne gang er hovedpersonen arkitekten Johannes Prip-Møller, som længe før borgerkrig og Maos revolter målte og fotograferede kinesiske klostre, mens de var i traditionel brug, og udgav resultaterne som internationalt banebrydende værk i 1937...
  • FORMAT - SOMMERTILLÆG Rock *Valby Parken Så kører Åh Abe-karavanen igen, popmusik for børn og deres oppassere, leveret af bl.a. Alberte, Mek Pek og de ultrapopulære Creamy. Lø...

Wikipedia

Jens Birkholm (11. november 1869 i Fåborg – 11. september 1915) var en dansk maler. Han er søn af skibsfører Christian Jensen Birkholm og Marie Cathrine Illum.

Birkholm blev sammen med bl.a Peter Hansen, Johannes Larsen og Fritz Syberg kendt som Fynboerne. Han blev ligesom vennerne Johannes Larsen og Peter Hansen uddannet som malersvend i Fåborg og brugte sin fritid på at tegne og male. Han fik aldrig en kunstnerisk uddannelse, men blev indirekte påvirket af Kristian Zahrtmann gennem sine malervenner.

For at undgå militærtjeneste rejste han som rejsende svend rundt i Tyskland og Schweiz og arbejdede som maler, indtil han i 1891 som 22-årig slog sig ned i Berlin, hvor han skildrede mennesker i social nød blandt samfundets fattigste i herberger og varmehaller. Han malede der hovedparten af de billeder, tiden senere har udskilt som hans betydeligste. Fold ud

I 1902 fik han tuberkulose og rejste tilbage til bedre forhold i fødebyen Fåborg, hvor han bl.a. tog aktiv del i oprettelsen af Faaborg Museum. Herefter levede han et liv delt mellem det landskab, som han havde forladt som ung malersvend – og storbyen Berlin, som stadig lå ham på sinde at skildre.

Senere malede han et næsten identisk af legende børn i Fåborg. Forskellen er interessant. Hvor Berlinerbillederne viser kejtede, indelukkede og kuede børn, er børnene fra Fåborg gladere og mere frie. En yderst materialistisk registrering.

Efterhånden forlod han den barske og socialrealistiske stil og gik over til den lysere impressionisme, stærkt påvirket af de andre fynbomalere. I 1906 rejste han i en kort periode igen til Berlin og malede værket 'Søndagsskole i asylet' og et nyt 'Varmehal'-billede i ny komposition og med nye figurer. Her skabes også de kendte billeder af legende børn i asylgården.

 

Birkholm opsøgte landskaberne på alle årstider, som han årligt fremviste på udstillinger i Faaborg i perioden 1904-12.

Blandt Birkholms vigtigste værker hører Sult. Interiør med en siddende kone og to børn, 1892 (Fåborg Museum); Frelserhæren i Fattiggården, 1904 (Faaborg Museum); Til bords. Scene fra fattighuset i Faaborg, 1904 (Fyns Kunstmuseum); Søndagsskole i asylet, 1906 (Faaborg Museum); Interiør fra Faaborg Museums første lokaler, 1910 (Faaborg Museum).

Ekstern henvisning

  • Jens Birkholm (kilde)
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.