Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Jens-Peter Bonde

Wikipedia

Jens-Peter Bonde, født 27. marts 1948 i Aabenraa, journalist, forfatter og tidligere europaparlamentsmedlem for først Folkebevægelsen mod EF og siden Junibevægelsen.

Studerede fra 1966 statskundskab på Aarhus Universitet. Var fra fra 1966 radikal folketingskandidat i Århus, men trak sig som kandidat inden valget i september 1971 og blev derfor ikke medlem af Folketinget. Jens-Peter Bonde var landsformand for Radikal Ungdom i årene 1971-1972. Tilsluttede sig Folkebevægelsen mod EF i 1972. Medlem af Danmarks Kommunistiske Parti i 1975. Var i en kort periode medlem af partiets centralkomite, men blev aldrig kommunistisk kandidat. Var til Folketingsvalget i 1990 opstillet for den nydannede fællesliste på venstrefløjen, Enhedslisten. Forlod Folkebevægelsen og DKP i 1992.

Medstifter af avisen Det Ny Notat i 1974. Som EF-modstander var Bonde redaktør for Ugeavisen NOTAT i 1970'erne. Fold ud

Blev ved det første direkte valg i 1979 valgt til Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EF, og er siden blevet genvalgt ved hvert enkelt valg; siden 1992 har han stillet op for Junibevægelsen. Ved valget i 2004 betegnede han sig som eurorealist. Han trak sig tilbage i 2008 og overlod posten til sin suppleant Hanne Dahl.

Formand for EU-Parlamentets EDD-gruppe (Europe of Democracies and Diversities - Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa) 1999-2004. Derefter formand for EU-Parlamentets ID-gruppe (Independence/Democracy Group - Gruppen for selvstændighed/Demokrati).

Bonde har udgivet mange folkeoplysende bøger - især om EU.

      

Eksterne henvisninger

  • Jens-Peter Bonde
  • Jens-Peter Bondes engelsksprogede hjemmeside
  • JuniBevægelsens hjemmeside
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.