Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Jeppe Kofod

Wikipedia

Jeppe Sebastian Kofod (MPA) er født 14. marts 1974 i København. Han har siden 11. marts 1998 været folketingsmedlem for Bornholms Amtskreds for Socialdemokraterne.

Baggrund

Jeppe Kofod blev student fra Bornholms Amtsgymnasium i 1994, er BA scient.soc. fra RUC i 2004 og Master of Public Administration fra Harvard.
Han var lærer på Nexø Ungdomsskole 1993-1994 og på Svaneke Skole 1995-1996.

Karriere

Borgerlig karriere

Jeppe Kofod tog orlov fra Folketinget i juli 2006 til juni 2007 for at rejse til USA. Her gennemførte han en mastergrad på The John F. Kennedy School of Government, en del af Harvard University i Boston.

Politisk karriere

Jeppe Kofod var bestyrelsesmedlem i Danmarks Elev Organisation 1990-1992, i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 1992-1994 og forretningsudvalgsmedlem i Operation Dagsværk 1992-1994. Fold ud

Han var formand for DSU på Bornholm og medlem af DSUs forretningsudvalg 1996-1998.

I 1995 blev Jeppe Kofod Socialdemokratiets folketingskandidat i Bornholms Amtskreds. Han blev valgt ind i Folketinget 11. marts 1998.

Jeppe Kofod var udenrigsordfører og næstformand i Det Udenrigspolitiske Nævn fra 2001-2008. Han var medlem af bestyrelsen i FN-forbundet 2002-2008, og derudover var han næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe 2003-2005.
Han trak sig den 25. marts 2008 fra posten som Socialdemokratiets udenrigsordfører pga. et seksuelt forhold til en 15-årig pige under et påskekursus i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (se nedenfor).

2. april 2008 blev Jeppe Kofod genvalgt som folketingskandidat. Og 13. august samme år blev han udenrigsordfører igen.

I august 2009 blev Jeppe Kofod medlem af Europaudvalget.

Særlige interesseområder

  • Bornholmske forhold
  • Udenrigspolitik

Tillidshverv

Danske tillidshverv

  • Medlem af bestyrelsen for Sct. Ols (privat behandlingssted for stofmisbrugere m.v.) fra 2004.

Internationale tillidshverv

  • Treasurer for Parlamentarians for Global Action, netværk af over 1.300 valgte parlamentarikere fra mere end 110 lande, 2004-2006
  • Vice-President of AWEPA, European Parliamentarians for Africa fra 2002
  • Bestyrelsesmedlem i Det parlamentariske netværk for Verdensbanken (PNoWB) fra 2008
  • Næstformand i Atlantsammenslutningen fra april 2009

Sex-sag

I påsken 2008 kom den 34-årige Jeppe Kofod for alvor i medierne, fordi han om aftenen efter at have holdt et foredrag for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) havde sex med en 15-årig pige fra DSU.Metroxpress - Sex med 15-årig koster Jeppe Kofoed ordførerskabEkstra Bladet - Sex med 15-årig koster MF'er posten Episoden medførte bl.a., at Jeppe Kofod trak sig fra sine udvalgsposter og sin post som udenrigs­ordfører for Socialdemokratiet.Jeppe Kofod trækker sig efter sex med 15-årig - Politik - BT.dkSex med 15-årig fælder Jeppe Kofod - TV 2 Nyhederne Formanden for DSU, Jacob Bjerregaard, oplyste, at Jeppe Kofod havde forbrudt sig imod DSU's regler, og at han ikke længere er velkommen i DSU's ungdomsafdeling.Metroxpress - Kofod brød regler med teenagesex

Bibliografi

Medforfatter til
»Demokrati på dansk«, 1999
»Dansk udenrigspolitik - socialdemokratiske pejlemærker«, 2003.

Bidragsyder til
»Nye vinde, nye veje«, 2002
»Atlantiske afstande«, 2004.

Kilder og eksterne henvisninger

  • Folketinget.dk Dato: 26. august 2009.
  • Jeppe-Kofod.dk Dato: 26. august 2009
  • DRs politiske profil for Jeppe Kofod
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.