Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Jesper Olsen

Seneste telegrammer fra Ritzau

Seneste: 19. juni 2010 kl. 22:30

Wikipedia

Jesper Olsen (født 20. marts 1961 i Faxe, Danmark) er en dansk tidligere professionel fodboldspiller som bedst er kendt for at have spillet for Ajax Amsterdam og Manchester United. Olsen var for det meste venstre fløj, og han spillede for det danske fodboldlandshold, hvor han scorede fem mål i 43 kampe. Han repræsenterede Danmark ved EM i fodbold 1984 og VM i fodbold 1986.

Karriere

Han startede sin seniorkarriere i Næstved IF, og han fik sin debut for det danske landshold i juli 1980 i en venskabskamp mod Sovjetunionen. Han var på en lærlingkontrakt for Arsenal FC i 1978-79, hvor han scorede et mål i en reserveholdskamp. Efter et mislykket forsøg for Ajax på at få Jesper til deres klub i juli 1980, tog han dertil alligevel i juli 1981 for at spille professionelt for Ajax i Holland. Fold ud

Ajax

Mens han spillede for Ajax, blev Olsen kendt for sin del i den berygtede "passed penalty"-rutine, som han udførte sammen med Johan Cruyff. Da Cruyff fik et straffespark i en hollandsk Eredivisie-kamp mod Helmond Sport den 5. december 1982, med en 1-0-føring til Ajax, skød Cruyff bolden sidelæns ud til Olsen som returnerede den til Cruyff, hvorefter hollænderen skød bolden forbi en forvirret målmand og scorede dermed til 2-0. Det var tilladt i henhold til dommeren, fordi straffesparket var et direkte frispark, så det kan også blive taget indirekte. Under hans ophold i Ajax, fik Olsen øgenavnet De Vlo (Loppen) på grund af hans kropsholdning og hans evne til at vride, dreje og hoppe for at undgå tackler. Han blev også kaldet "Den urørlige". Ajax-træneren Kurt Linder betragtede i 1981-82 ham som en af de mest talentfulde spillere i den unge Ajax-trup både teknisk og taktisk fænomenal.

Han vandt Eredivisie 1981-82-mesterskabet i hans første sæson i klubben. Sæsonen efter, 1982-83, forsvarede Ajax succesfuldt Eredivisie-titlen, og de vandt også Dutch Cup og fuldførte dermed en double. Olsen scorede to gange i kvalifikationen til EM 1984, herunder et mål i sidste minut i 2-2-opgøret mod England. Han blev valgt til at repræsentere Danmark i slutrunderne og spillede to kampe, herunder Danmarks semifinale mod Spanien. Kampen endte med et uafgjort resultat, men selvom Olsen scorede i straffesparkkonkurrencen, blev Danmark slået ud, da Preben Elkjær brændte sit skud.

Manchester United

Olsen flyttede fra Ajax til England i juli 1984, hvor han tilsluttede sig Manchester United. Han hjalp United med at vinde FA Cup i 1985, og han scorede i alt 24 mål i hans fireårige periode i klubben. Han blev udtaget til den danske trup til VM 1986, og han scorede to mål i de tre indledende gruppekampe, men han ville altid blive husket for at have lavet en stor fejltagelse i ottendedelsfinalen mod Spanien. Han gav Danmark en føring på et straffespark, men bare efter en halvtime, fik han bolden af målmanden Lars Høgh. Da han prøvede at skyde bolden tilbage til Høgh, endte hans aflevering med at havne lige foran Emilio Butragueño i stedet. Den spanske angriber udlignede, og han endte med at have scoret fire mål i kampen, som Danmark tabte 1-5. Derefter blev betegnelsen en rigtig Jesper Olsen indsat i den danske ordbog.

Gennem hans senere år i Manchester, havde Olsen en hård tid, da han skulle tilpasse sig det engelske spil, og så sine fodboldevner være stillestående. Han blev valgt til Danmarks trup i EM 1988, men spillede ikke en eneste kamp i turneringen. Olsens Manchester United-karriere endte i 1988-89-sæsonen, og han skiftede til Bordeaux i Frankrig, hvorefter han senere tog til Caen for at spille som defensiv fløj. Efter at have fået en alvorlig skade, forlod han Caen og blev pensioneret i 1992, på trods af tilbud fra engelske hold som Blackburn Rovers og Nottingham Forest.

Pensionering

Han har holdt lav profil siden sin pensionering som spiller, og han bor nu i Brighton, Victoria, Australien. Han blev indlagt på hospitalet den 4. maj 2006 efter at have fået en hjerneblødning. Han var netop hjemvendt fra løbetur, da han første gang følte tegn på blødningen, og sagde: "Det var skræmmende at føle tab af kontrol".

Efter behandlingen af blødningen besøgte Olsen Australiens træner Guus Hiddink under Australiens VM-forberedelseslejren i Melbourne. Olsen var bekendt med Hiddink gennem hans venner Søren Lerby og Frank Arnesen. "Jeg har det godt, men det var en temmelig skræmmende oplevelse", fortalte Olsen til den hollandske avis De Telegraaf. Avisen beskrev Jesper Olsen som lidt træt i sit udseende, men ellers optrådte han, som han plejede.

Melbourne Heart

I november 2009 blev Jesper Olsen hyret som assistenttræner i den australske klub Melbourne Heart.

Hæder

  • Den Hollanske Eredivisie: 1982 og 1983
  • Dutch Cup: 1983
  • FA Cup: 1985

Fodnoter

Eksterne henvisninger

  • på DBU.dk
  • Fakta om Jesper Olsen på National Football Teams
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.