thumb|200px|Jette Torp, Liselund, 2010
Jette Torp (født Andersen 16. december 1964 på Frederiksberg) er en dansk sanger og entertainer.
Som 5-årig flyttede hun og familien til Ry. Hun forsøgte sig efter gymnasiet med musikvidenskab ved Aarhus Universitet, men endte med at blive uddannet i almen musikpædagogik fra Det Jyske Musikkonservatorium i 1988. Hun blev kendt i en bredere offentlighed, da hun i 1992 medvirkede i Finn Nørbygaards show Biz. Året efter debuterede hun med sit eget show, men fortsatte også samarbejdet med Nørbygaard. Det resulterede i 1994 i showet Musik & Fis, der blev en stor succes. I 1994-1995 blev showet opført 170 gange over hele landet. Hun deltog i Melodi Grand Prix i 1997 med Utopia. Sangen endte på andenpladsen.
I 2006 var hun dommer i Scenen er din, og i 2008 medvirkede hun i Vild med dans. Fold ud