Jørgen Bitsch (30. juni 1922, Bandholm – 12. februar 2005) var forfatter, foredragsholder, filmproducent og eventyrer.
Han fortalte i sine bøger om eventyrlige rejser og ekspeditioner til fjerne lande.
Jørgen Bitsch vandt i 1940 1. præmie for ungdomsromanen Som kahytsdreng til Siam. Han udannede sig senere til lærer, men efter to år trak eventyrlysten i ham, og i 1949-50 rejste han på en Nimbus motorcykel fra København til Cape Town i Sydafrika. Om denne rejse berettede han i bogen Den eventyrlige afrikafærd. Året efter udkom bogen Fra Kilimanjaro til pygmæerne.
I 1956-57 rejste han, bl.a. sammen med Arne Falk-Rønne, til Brasilien, Bolivia, og Peru, hvorom han beretter i bogen Jivaro. Bogen omhandler jivaro-indianerenes levevis i Amazonjunglen, en slåskamp med en anaconda, samt deltagelse i arkæologiske udgravninger i Peru og Bolivia, samt en del om inka kulturen.
I 1959 rejste han til Borneo og levede blandt de indfødte, og lærte deres skik og brug. Det affødte bogen Ulu - Verdens ende. Fold ud