thumb|Jørgen Jensen som sergent mod slutningen af 1. verdenskrig
Jørgen Christian Jensen (15. januar 1891 i Løgstør - 31. maj 1922 i Adelaide, Australien) var en danskfødt australsk soldat, der gjorde sig fordelagtigt bemærket i 1. verdenskrig.
Jørgen Christian Jensen emigrerede til Australien i 1909 og blev australsk statsborger i 1914. Som sådan kunne han blive soldat i den australske hær, og han gjorde tjeneste i perioden 1915-18 ved 50th Battalion of the Australian Imperial Force, hvor han i 1917 blev dekoreret med Victoria Cross for tapperhed.