Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Josep Guardiola

  • Barcelonas særlige fodboldkoncept lader sig ikke let indfange af traditionelle taktikforståelser, for mestertræneren Josep Guardiola er gået sine egne veje
  • Når AC Milan og Barcelona tørner sammen i kvartfinalen i Champions League, mødes Zlatan Ibrahimovic og Pep Guardiola igen: ’Han kunne ikke håndtere min personlighed,’ siger svenskeren om sin tid i Barcelona
  • Man må aldrig give FC Barcelona plads på midtbanen og åbne flanken. Mourinho kom i sidste weekends clásico til at placere sig mellem to taktiske systemer, og derfor vandt Barcelona allerede sejren på taktiktavlen
  • For FC Barcelona kunne sæsonnen ikke slutte bedre, og træner Josep Guadiola kan tilfreds notere sig, at selv hans argeste modstandere anerkender ham som den mest succesfulde træner i Barcas i hstorie
  • Trænerne stjal endnu en gang rampelyset før, under og efter de spanske titaners tredje møde på få uger. José Mourinho vandt uden for banen, Pep Guardiola på den
  • 2010 var et langt slutopgør mellem mellem kynisme og kreativitet på fodboldbanen, men i sidste ende vandt kreatørerne

Seneste telegrammer fra Ritzau

Seneste: 11. maj 2011 kl. 22:05

Wikipedia

Josep "Pep" Guardiola i Sala (født 18. januar 1971 i Santpedor) er en tidligere spansk fodboldspiller og FC Barcelonas nuværende træner. I løbet af sin karriere som professionel fodboldspiller var han defensiv midtbanespiller. Han spillede for FC Barcelonas førstehold i perioden 1990-2001.

Fra 1992-2001 spillede han 47 kampe for Spaniens fodboldlandshold, og scorede 5 gange. Han stoppede sin karriere i slutningen af 2006, 35 år gammel. Fra 2007-2008 trænede han FC Barcelonas reservehold, og 5. juni 2008 skrev han kontrakt med Barcelonas førstehold, hvor han hidtil har haft stor succes i blandt andet Champions League.
Josep Guardiola - også kendt som 'Pep', kom til Barca allerede som 13-årig, hvor en af klubbens talentspejdere opdagede ham i hans daværende klub Manresa, der ligger tæt på Barcelona. Guardiola flyttede til klubbens fodboldskole 'La Masia' hvor han spillede på diverse ungdomshold, indtil han som 19-årig fik debut på det bedste mandskab da Johan Cruyff var træner. Fold ud

Guardiola blev hurtig kendt for sit overblik og eminente teknik på den defensive midtbane og efter nogle år overtog han rollen som anfører. Han blev holdets ubestridte leder gennem flere sæsoner og blev betragtet som et ikon i klubben - ikke mindst grundet hans indsats på det legendariske 'Dream Team' der vandt fire mesterskaber i træk i 90'erne og Champions League i 1992.

Som 29-årig valgte han at forlade Barca til fordel for italiensk fodbold. Her fik han dog aldrig den helt store succes og han oplevede også at blive anklaget for brug af doping - en anklage som han senere helt blev renset for. De sidste år af karrieren tilbragte Guardiola i Qatar og Mexico, hvorefter han i en alder af 35 år valgte at lægge støvlerne på hylden i 2006 og i stedet begynde at tage trænerkurser.

I 2007 vendte Guardiola tilbage til Barca, da han fik tilbudt jobbet som træner for klubbens B-hold, der sæsonen inden var rykket ned. Det var hans første job som træner, men det gik over al forventning med en oprykning til 2. division B - den tredjebedste række i spansk fodbold.

Da det lå fast at Frank Rijkaards tid som træner for det bedste mandskab var forbi i sommeren 2008, gik klubben i gang med at lede efter en ny træner. Mange kendte navne blev nævnt som muligheder, så overraskelsen var stor da valget faldt på Guardiola. Mange mente at han var alt for uerfaren til en så stor udfordring, men klubbens ledelse ønskede en træner som kendte klubben indefra.

Eksterne henvisninger

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.