Skip to Content
Mandag 22. marts 2010

Jürgen Habermas

  • To unge tyske forfattere advarer imod den stigende overvågning og politikernes tendens til at legitimere enhver stramning i sikkerhedens navn. Historisk har staten været den største trussel mod borgerne
  • Martin Walser har altid sagt sin mening. Og han har altid fået tæsk for det. I anledning af den aldrende forfatters besøg i Danmark tegner Information et portræt af manden, der kaldte Holocaust 'elitens moralkølle'
  • Fire filosoffer mødtes i New York for at diskutere religionens rolle og plads i de moderne, sekulære samfund. Det kom der en både højaktuel og indimellem høj-filosofisk debat ud af: Hvordan finder vi et fælles sprog? Er det overhovedet muligt? Og er religionen et problem eller en gave til det moderne, multikulturelle demokrati?
  • Fejde. Fører man klassekamp for de rigeste hvis man anklager skattestaten for at stjæle fra de stærke? To af Tysklands største filosoffer, Peter Sloterdijk og Axel Honneth, har kastet sig i ud i et spektakulært offentligt slagsmål
  • Den hyggelige humanist Habermas og den fæle forstokkede Fukuyama trækker begge på gammelkoloniale forestillinger om en Tredje Verdens underklasse, der kun kan kontrolleres med repressive midler
  • Menneskets værdighed krænkes, når det systematisk nægtes en rimelig anerkendelse. Den tyske filosof Alex Honneth er blevet verdenskendt for sin sociale kritik, der fokuserer på følgerne af manglende anerkendelse og den subjektive oplevelse af ringeagt, skriver Jürgen Habermas i en hyldest til lederen af den berømte Frankfurterskole, efter han for nylig fyldte 60 år

Wikipedia

Jürgen Habermas (født 18. juni 1929 i Düsseldorf) er en tysk filosof og sociolog inden for traditionen for kritisk teori. Hans arbejde, som er blevet kaldt neo-marxistisk, spænder meget bredt over en række af emner. Det fokuserer på grundlæggelsen af social teori og epistemologi, analysen af det avancerede kapitalistiske, industrielle samfund samt demokrati og lovgivningen i en kontekst af kritisk social-evolution og nutidig (især tysk) politik.

Han er mest kendt for sit arbejde med begrebet den offentlige sfære. Han har udviklet et teoretisk system rettet mod undersøgelsen af argumentation, frigørelse og rationel-kritisk kommunikation indenfor moderne liberale institutioner og i de menneskelige muligheder for at kommunikere og forfølge rationelle interesser.

Han startede som elev af Theodor W. Adorno og bliver anset som den sidste store repræsentant for Frankfurterskolen og dens kritiske teori.

Teori

Habermas' teoridannelse har bidraget til en imponerende lang række af social teori og filosofi:

Habermas betragter udviklingen af teorien om kommunikativ rationalitet som sit vigtigste bidrag. Denne adskiller sig fra den rationalistiske tradition ved at placere rationalitet i strukturer af interpersonel lingvistisk kommunikation frem for i strukturer indlejret i enten kosmos eller et vidende subjekt. Denne sociale teori understøtter bestræbelser på at opnå menneskelig frigørelse, mens den bibeholder en universalistisk moralsk ramme. Denne ramme hviler på en idé om universal pragmatik; at alle talehandlinger har et indbygget telos (det græske ord for 'formål' eller 'mål') om at opnå gensidig forståelse, og at mennesket besidder den nødvendige kommunikative kompetence for at opnå denne gensidige forståelse. Habermas udviklede dels sin ramme på baggrund af talehandlingsteorien af Ludwig Wittgenstein, J. L. Austin og John Searle; dels på den sociologiske teori om konstruktionen af selvet i interaktionen af George Herbert Mead; dels på teorier om moralsk udvikling af Jean Piaget og Lawrence Kohlberg og dels på diskursetikken af sin Heidelberg-kollega Karl-Otto Apel.

Ovenstående faktaboks er fra internet-encyklopædien Wikipedia. Opslaget er ikke redigeret eller fact-tjekket af Information, men skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.