Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Kaj Ikast

  • På torsdag er det 10 år siden, Danmark blev landfast med resten af Skandinavien. Efter 40 års venten og 17 års politiske slagsmål åbnede Øresundsbroen mellem Malmø og København, der i dag har vist sig at være en kæmpe trafikal succes. Det var præcis det, vi frygtede, siger bromodstanderne
  • Manglende kompetence hos politisk valgte bestyrelsesmedlemmer i det hedengange busselskab Combus er en vigtig årsag til, at transportministeren netop har fået en meget ubehagelig gave af EU-kommissionen
  • ff-20090505-201532-pic-435819138.jpg
    IC4-skandalen rammer nu passagererne med fuld styrke. Men det kan blive værre. 15 års ansvarsforflygtigelse og undskyldninger vil give svære problemer for jernbanen mange år endnu
  • TO GARANTIER er, hvad hver af de to store brojekter - Storebælt og Øresund - politisk hviler på. De skal begge være miljøneutrale, og de må ikke koste skatteyderne noget. Skeptikere har haft en mistanke om, at de to garantier udelukker hinanden: Hvis broerne skal hive renter og afdrag hjem og dermed skåne statskassen for at indfri den stillede lånegaranti - ja, så kan det kun ske ved en trafikeksplosion over bælt og sund...
  • ET JULETILBUD, det er svært at afslå: I gårsdagens Børsen tilbyder Øresundskonsortiets tekniske direktør, Peter Lundhus, at spare samfundet for "mindst 300 millioner". Hvordan dog? Jo, fortæller den gavmilde direktør, der er ansat i noget, der i virkeligheden er et offentligt foretagende, men som i tidens ånd draperer sig i private aktie-gevandter: Nu på torsdag markerer entreprenørerne Øresund Tunnel Contractors, at de er færdige med at støbe tunnelrør til Øresundsforbindelsen...
  • Når en motorvej først er kommet på skitseblokken, så er andre løsninger allerede udelukket. Mulige alternativer bliver enten slet ikke vurderet eller kun sammenlignet sporadisk...
  • I GÅR morede Ekstra Bladet sig som så mange andre over Det Konservative Folkepartis unægteligt underholdende selvdestruktion og pegede ondskabsfuldt på tidligere trafikminister, den flinke og velmenende Kaj Ikast, som i realiteten den eneste egnede person på posten som fremtidig leder af det nu sønderlemmede og udsigtsløse parti...

Wikipedia

Kaj Ikast (født 5. december 1935) er en dansk politiker som repræsenterer Det Konservative Folkeparti. Han sad i Folketinget fra 1983 til 2005 og var trafikminister i Regeringen Poul Schlüter IV 1990-1993. Kaj Ikast var med i den såkaldte jyske trafikmafia, sammen med Venstres tidligere mangeårige trafikordfører Svend Heiselberg og Helge Mortensen og Jens Risgaard Knudsen fra Socialdemokratiet.

Biografi fra Folketingets hjemmeside

Kaj Ikast, fhv. minister, major.

Det Konservative Folkeparti - Midlertidigt medlem for Sønderjyllands Amtskreds 3. maj-27. juni 1983. Folketingsmedlem for Sønderjylland Amtskreds fra 28. juni 1983. Trafikminister 18. dec. 1990-25. jan. 1993. Medlem af Folketingets Præsidium fra 2001.

Født 5. dec. 1935 i Viborg, søn af plejeassistent Kristian Marius Ikast og Iris Vibeke Ikast. Fold ud

Handelsskole i Viborg 1950-54.

Løjtnant 1961, premierløjtnant 1963, kaptajn 1969, distriktsleder for hjemmeværnsdistrikt Haderslev 1972-76, major og distriktsleder for staben ved Hjemmeværnsregion III fra 1980.

Medlem af kommunalbestyrelsen i Gram Kommune 1998-2000, 1. viceborgmester 1998-2000.

Næstformand for bestyrelsen for DDL 1984-90, medlem af repræsentantskabet for SAS 1984-90 og 1998-2001, medlem af bestyrelsen for SAS 1987-90. Medlem af Jernbanerådet 1983-90, af Kontaktudvalget til det tyske mindretal, af Persontrafikrådet og Vejtransportrådet 1983-90 og igen fra 1993. Medlem af Udetillægsnævnet 1994-2002 og af Værnepligtsnævnet 1995-2002. Medlem af Nordisk Råd samt medlem af præsidiet for Nordisk Råd fra 1998. Stedfortræder for arktisk komité fra 1998. Medlem af Kontrolkomiteen for Den Nordiske Investeringsbank, Den Nordiske Udviklingsfond og Det Nordiske Miljøfinansieringsselskab fra 1998/99. Medlem af 21-mandsudvalget for Færøerne og af Udvalget vedrørende mineralske råstoffer i Grønland fra 2002.

Medlem af politisk følgegruppe for Storebæltsforbindelsen fra 1986, formand 1990-93, medlem af politisk følgegruppe for Øresundsforbindelsen fra 1993. Politisk ansvarlig for den dansk-svenske aftale af 1991 om etablering af den faste forbindelse over Øresund. Trafikpolitisk ordfører 1983-90 og fra 1993. Formand for Trafikudvalget fra 2001.

Delegeret for KF ved FN's 45. generalforsamling i New York, 1990, EU-valgobservatør i Pakistan 1993, FN-valgobservatør i Tanzania 1995.

Årets Københavner 1991. Tildelt Amager Initiativ Pris 1991, Ekstra Bladets Nytårstorsk 1994, Hansa Prisen 1994 (Hansestædernes pris) samt The Bridge Club »Brobyggerprisen« i 1999.

Partiets kandidat i Givekredsen fra 1970, i Koldingkredsen fra 1973, i Sønderborg- og Åbenråkredsene fra 1977, fra 1979 tillige i Augustenborgkredsen.

I Politikens At tænke sig-rubrik optrådte han under navnet Ikajkast.

Kilde

  • Folketinget.dk Dato: 17. juli 2003.
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.