Keld Albrechtsen (født 16. november 1952 i Aarhus) er cand.scient.pol. og tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten.
Albrecthsen blev student fra Vejle Gymnasium 1971 og kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet i 1983.
Han begyndte sit politiske engagement i kollegiebevægelsen, først som medlem af Skjoldhøjkollegiets forretningsudvalg 1975-1978, senere i afdelingsbestyrelsen for Brabrand Boligforenings afdeling 6 1979-1986. Fra 1993 til 1997 var han formand for Brabrand Boligforening. I 1978 blev han medlem af Århus Amtsråd for Venstresocialisterne, og var medlem frem til 1984. I 1979 blev han opstillet til Folketinget for Venstresocialisterne i Odense Sydkredsen (Fyns Amtskreds), og fra 1. november - 19. december 1980 og igen 8. oktober - 7. december 1981 var han midlertidigt medlem af tinget. Han blev opstillet i Aalborg Østkredsen (Nordjyllands Amtskreds) fra 1981 og var her midlertidigt medlem fra 14. januar - 22. februar 1982. I 1983 blev han opstillet af Nørrebro- og Bispeengkredsene (Østre Storkreds) og blev valgt 10. januar 1984. Han sad frem til 7. september 1987. Fold ud
I 1985 blev hans parlamentariske immunitet ophævet, fordi han - tillige med Anne Grete Holmsgaard, Jørgen Lenger og Steen Tinning - havde brudt tavshedspligten ved at udlevere "fotokopier af monopoldirektoratets redegørelser om henholdsvis kunstgødningsbranchen og varmeisoleringsmaterialeindustrien" og skulle sigtes for dette forhold .
I 1988 var Albrechtsen med i den gruppe af VS'ere, der udarbejdede et såkaldt 'blåt papir', som året efter førte til dannelsen af Enhedslisten. Han blev i 1989 medlem af bestyrelsen og folketingskandidat i Aarhus Østkredsen (Århus Amtskreds) og var opstillet der frem til 2002. Han repræsenterede kredsen i Folketinget fra 21. september 1994 til valget i 2005, hvor han ikke kunne genopstille som følge af Enhedslistens interne regler.
Fra 1985 var han medlem af Folkebevægelsen mod EU, men da JuniBevægelsen blev stiftet i 1992, blev han medlem af denne.
Bibliografi
- Danmark og Nordsøen, bind 3: Forurening (medforfatter, 1980)
- Efter raket-aftalerne: Farvel til våbnene (medforfatter, 1987)
- Håbefulde visioner - Nødvendige brud (medforfatter, 1988)
- EU´s udenrigs- og sikkerhedspolitik (bidragyder, 1998)
Referencer
Kilder og eksterne henvisninger
- Folketingets biografi af Keld Albrecthsen
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.