Kirsten Dehlholm (født 5. april 1945) er en dansk billedkunster og teaterleder af teatret Hotel Pro Forma.
Biografi
Kirsten Dehlholm er født i Vejle, og efter studentereksamen i 1963 uddannede hun sig som tekstilkunstner i Krefeldt i Tyskland 1965-66 samt Kunsthåndværkerskolen i København 1966-69. I 1969 blev hun gift med digteren Otto Sigvaldi, til hvem hun skabte de farvestrålende dragter, som han brugte, når han gik rundt på gaderne og solgte sine bøger fra sin barnevogn. Med Sigvaldi fik hun i 1971 en søn, men ægteskabet blev opløst det følgende år.
I nogle år arbejdede Kirsten Dehlholm som scenograf hos teatergruppen Rimfaxe, og i 1977 var hun medstifter af et kunstnerkollektiv ved navn Billedstofteatret. Ud over at skabe scenografier virkede hun også her som aktør i de meget eksperimenterende forestillinger, gruppen skabte og opførte i forskellige usædvanlige rum. Fold ud
Efter Billedstofteatrets ophør i 1985 stiftede Dehlholm en ny teatergruppe, Hotel Pro Forma, hvor hun siden har fungeret som leder og instruktør. Gruppens forestillinger har opnået stor anerkendelse, også internationalt, med sine nyskabende og originale forestillinger. Kirsten Dehlholm har personligt høstet en stor del af denne anerkendelse, og hun har da også modtaget adskillige priser og hædersbevisninger i årenes løb. Desuden har hun skrevet mange artikler om sit arbejde.
Priser og hædersbevisninger
Kirste Dehlholm har blandt andet modtaget:
- 1984: Arhtur Köpcke-prisen
- 1989: Kjeld Abell-prisen
- 1994: Eckersberg Medaljen
- 1995: Tagea Brandts Rejselegat
- 1995: Livsvarig kunstnerydelse fra Statens Kunstfond
- 1998: Wilhelm Hansen Fondens Store Pris
- 2009: Ole Haslunds Kunstfonds Hæderslegat
Eksterne henvisninger
- Portræt af Kirsten Dehlholm på kunstonline.dk.
- Biografi fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.