Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Kirsten Stallknecht

  • Danmark har verdens mest kønsopdelte arbejdsmarked, kærlighedens arbejde stadig er dårligere betalt end maskinernes og teknikkens – men der lurer et opgør
  • København er i vækst, så det kan ses: Lækker vækst, lækre mennesker, lækker befolkning – og ikke mindst lækre indtægter. Men det er ikke kommet af sig selv. Det er politik, mener Københavns byplanchef, Holger Bisgaard...
  • Svend Erik Hovmand *Skatteministeren, der hedder Svend Erik Hovmand og er fra partiet Venstre, vil denne torsdag fremlægge sine visioner for et samlet Europa. Vi havde end ikke mistænkt ham for at have sådanne...
  • Danske børn har det dårligt *Hver 20. danske barn lever under fattigdomsgrænsen. Det viser en netop offentliggjort UNICEF-rapport, der har undersøgt børns vilkår i 29 OECD-lande...
  • Lægernes Pensions-kasse kunne uden besvær undgå investeringer i våben og tobak, mener eksperter Ingen uløselige bånd binder Lægernes Pensionskasse til investeringer i bl.a...
  • Sygeplejerskerne gør det igen. Den faglige stolthed tilsiger dem at strejke sig til en bedre løn, siger de på Hillerød Sygehus. Patienten forstår dem godt - men mener, det er uklogt at bruge strejkevåbnet så tit De går efter ventelisterne...

Wikipedia

Kirsten Elisabeth Stallknecht (født 25. juli 1937 i København) er en dansk sygeplejerske, der er tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd.

Hun blev uddannet sygeplejerske i 1960, og blev efterfølgende ansat på Rigshospitalet. I 1965 tog hun Danmarks Sygeplejerskehøjskoles kursus i undervisning og ledelse ved Aarhus Universitet, hvor hun udviklede et projekt for såkaldt gruppepleje på danske hospitaler efter amerikansk forbillede. Hun testede senere systemet som afdelingssygeplejerske på Rigshospitalet.

I 1966 blev hun medlem af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse, og da Maria Madsen trådte tilbage som formand, blev Stallknecht valgt som hendes afløser. Under hendes ledelse blev Dansk Sygeplejeråds økonomi og administration reorganiseret, ligesom der var øget fokus på fagretten. Blandt andet indgik organisationen i 1971 en hovedaftale, der indebar retten til konflikt, og i 1980 etableredes Sygeplejerskernes Arbejdsløshedskasse. Strejkemuligheden blev taget i brug i 1973. I 1980 grundlagde Stallknecht Dansk Institut for Sundheds- og Sygeplejeforskning, der skulle knyttes til WHO's arbejde for at udvikle sygeplejen. Fold ud

Stallknecht blev i kraft af sit formandskab også medlem af forretningsudvalget i FTF. I 1971 blev hun næstformand og fra 1977 til 1984 var hun formnad. I FTF stod hun også i spidsen for en reformn på de interne linjer. Hun blev medlem af ledelsen i Pensionskassernes Administrationskontor, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og i 1982 blev hun som første kvinde optaget i Nationalbankens repræsentantskab. Senere kom også poster i Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Teknologirådet og Wonderful Copenhagen, som hun blev formand for ved organisationens etablering i 1992. Senere blev hun også formand for repræsentantskabet for DONG. I 2000 blev hun formand for stormombruste Københavns Ungdomscentre, hvor det som formand lykkedes hende at skabe ro omkring institutionen.

Internationalt var hun engageret i Sygeplejerskers Samarbejde i Norden, som hun var formand for 1989-1995. I 1981 blev hun bestyrelsemedlem i International Council of Nurses (ICN), og da hun trådte tilbage som formand for Dansk Sygeplejeråd i 1996, fortsatte hun som præsident for ICN frem til 2001.

Hun blev ridder af Dannebrogordenen i 1990 og ridder af 1. grad i 1996.

Eksterne henvisninger

  • Dansk Kvindebiografisk Leksikons biografi af Kirsten Stallknecht
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.