Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Klaus Lynggaard

  • Med en rystende klode som underlag forsøger vor korrespondent at give udtryk for sine sande følelser for denne Bob Dylan, der den 24. maj bliver 70. Det mislykkes selvfølgelig fuldstændig, men vi trykker skidtet alligevel, for selv en stakkel skal jo betale husleje
  • Informations Klaus Lynggaard er en af kongerigets mest etablerede og egensindige musikanmeldere, og nu forsøger han sig endnu engang som pladekunstner. Veteranens andet soloalbum, 'Tålt ophold', viser på både godt og ondt Lynggaards sammensatte personlighed og temperamentsfulde pen
  • Information 65 år. Den røde prik indtager den røde løber og har gennem tiden optrådt som rekvisit og hovedrolleindehaver i bøger og på film. Og der er ikke tale om product placement fra Informations side. I så fald havde man nok valgt andre sammenhænge
  • Højskolesangbogen er hverken gammeldags eller ufolkelig, som Klaus Lynggaard påstod i gårsdagens Information. De nye sange egner sig simpelthen bare ikke til fællessang. Det mener Højskolesangbogsudvalget i hvert fald
  • i følge Klaus Lynggaard og Ralf Christensen i inderlig samklang, dyb uenighed og alfabetisk orden
  • Klaus Lynggaard erklærer Anne Linnet sin kærlighed i forbindelse med udgivelsen af en boks med fem cd’er, der tilsammen giver et tværsnit af hendes imposante værk
  • ff-20090111-194000-pic-981387100.jpg
    Det var så rebelsk og autentisk at signalere oprør mod den etablerede pladebranche. Men udtrykket er endt som en hæmsko for publikum og bands. Begrebet indie er under forandring

Wikipedia

Klaus Lynggaard (født den 15. september 1956 på Christianshavn) er en dansk forfatter, kritiker, musiker og sanger.

Han startede en skønlitterær praksis med debutbogen Vinterkrig fra 1981, en retning, han fulgte de følgende 7 år. Parallelt med forfatterskabet skrev han rockkritik i Kristeligt Dagblad og spillede rockmusik i bands som Pop du Nord, Mental Midget og The Bellboys. Lynggaards egentlige gennembrud fik han i 1985 med Martin og Victoria, der i nogle sammenhænge bliver rubriceret som en ungdomsroman i stil med Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld. Den efterfulgtes året efter af Victorias år.

I 1989 forsvandt han ud af billedet, grundet et alkoholmisbrug, som han gik i behandling for af flere omgange. Da han dukkede op igen i starten af 1990'erne havde han lagt det skønlitterære på hylden til fordel for essayistik og kritik, og fra september 1992 tilknyttedes han Dagbladet Information som rockanmelder. Anno 2006 er han stadig aktiv på avisen, hvor han udover rock også skriver klummer og andet. Fold ud

I 1998-2000 var han chefredaktør på magasinet Blender. Han har også redigeret flere antologier, blandt andet Loaded (2004) om Lou Reed og Velvet Underground.

Selvom Lynggaard havde været aktiv indenfor musikken siden drengeårene, markerede han sig først som solist i 2005 med cd-albummet På herrens mark, hvis 14 sange fordeltes ligeligt mellem egne kompositioner og sange hentet hos kunstnere som bl.a. Leonard Cohen, Troels Trier, Love Shop og Souvenirs. På pladen medvirkede et hav af musikere og den indeholdt desuden et par duetter med hhv. Chili Turèll og Nanna.

I anledning af 50-års fødselsdagen udsendtes i 2006 opsamlingsheatet Et kullet klarsyn, et tværsnit af Lynggaards skriverier for Dagbladet Information i perioden 1992-2006.

Bibliografi

  • Vinterkrig (Digte, 1981);
  • Mørket vi træder på (Digte, 1982);
  • Begær (Tekster og digte, 1983);
  • Martin & Victoria (Roman, 1985);
  • Fluer og støv (Rejseskildring, 1986);
  • Victorias År (Roman, 1986);
  • Røv og nøgler (Digte og texter, 1988);
  • Febertid (Essays, 1995);
  • Verdens 25 bedste rock- og popalbums, 1952-1975, Vol. 1 (1999);
  • Et kullet klarsyn (Rockkritik, 2006)

Diskografi

  • Vespa (CD-EP med Quote Unquote, 1996);
  • Når en mand må af sted (CD med Quote Unquote, 1996);
  • Tiden går bort (CD + LP med Strejfer);
  • Somewhere In The Lovely Nowhere (Dbl.-LP med Mental Midget);
  • På herrens mark (CD, udsendt i eget navn, 2005);
  • Post-Psykedelisk Stress Syndrom (CD med Mental Midget, 2006)

Eksterne henvisninger

  • Klaus Lynggaards officielle hjemmeside
  • Klaus Lynggaard på Bibliografi.dk
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.