
Lady GaGa er kunstnernavnet for Stefani Joanne Angelina Germanotta (født 28. marts 1986), en amerikansk sangerinde, komponist, sangskriver, designer og koreograf. Navnet er inspireret af rockgruppen Queens sang "Radio Ga Ga".
Hun udtrykker sig især inden for genrer som electronica og pop, og slog indledningsvis igennem med sange skrevet til navne som Pussycat Dolls, New Kids on the Block, Britney Spears og Fergie. I 2007 indspillede hun et album med navnet Stefani Red & Blue, imidlertid blev det aldrig udgivet.
I starten optrådte hun på natklubber og mindre steder som f.eks. Lollapalooza sammen med sin veninde, dj Lady Starlight. I 2008 indspillede hun så sit første album under det nye kunstnernavn Lady Gaga og udgav det samme år med titlen The Fame. Albummet har solgt mere end 12 millioner eksemplarer på verdensplan, og nummeret "Just Dance" fra albummet opnåede topplaceringer på hitlisterne i flere forskellige lande. Albummet indeholder desuden en række numre, der også blev meget populære, blandt andre "Poker Face", "Paparazzi", "Love Game", "Eh Eh", "Just Dance" og "Beautiful, Dirty, Rich". Fold ud
Blandt sine fans og i musikbranchen har hun fået en del anerkendelse, fordi hun selv komponerer musikken, selv skriver teksten til numrene, selv designer sine kostumer og laver sin egen koreografi til musikvideoer og optrædener. Herudover laver hun også såkaldte "opfindelser" til showbrug, såsom lysstaven ("The Discostick"), som blandt andet anvendes under optrædener med nummeret "Love Game".
Den 23. november 2009 udkom Lady Gagas andet album, The Fame Monster, som, udover at indeholde otte nye sange, også indeholder hendes første album The Fame. Albummet blev på verdensplan det bedst sælgende i 2010 med 5,8 millioner solgte eksemplarer.
Diskografi
Album
- The Fame (2008)
- The Fame Monster (2009)
- The Remix (2010)
- Born This Way (2011)
Singler
- "Just Dance" (featuring Colby O'Donis) (2008)
- "Poker Face" (2008)
- "Beautiful, Dirty, Rich" (2009)
- "Eh, Eh (Nothing Else I Can Say)" (2009)
- "LoveGame" (2009)
- "Paparazzi"(2009)
- "Bad Romance" (2009)
- "Telephone" (featuring Beyoncé) (2010)
- "Alejandro" (2010)
- "Born This Way" (2011)
- "Judas" (2011)
- "The Edge of Glory" (2011)
- "Yoü and I" (2011)
- "Marry the Night" (2011)
- "Amaricano"
- "Bloody Mary"
Gæsteoptrædner
- "3-way" - The Lonely Island (feat Justin Timberlake & Lady Gaga)
Politisk aktivitet
Den 16. september 2010 udsendte Lady Gaga et videoklip på YouTube med titlen "En besked fra Lady Gaga til Senatet 16. september 2010" (eng.: A message from Lady Gaga to the Senate Sept 16 2010), hvor hun argumenterede for homoseksuelles rettigheder i USA's forsvar. Anledningen var, at Senatet diskuterede forsvarets "spørg ikke, fortæl ikke"-politik ("Don't ask, don't tell"), der forhindrede homo- og biseksuelle i at gøre tjeneste og være åbne omkring deres seksualitet.
Senere på måneden deltog hun i en demonstration i Portland til fordel for homo- og biseksuelles rettigheder i militæret.
Eksterne henvisninger
Kilder
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.