Lavrentij Berija

Lavrentij Pavlovitj Berija (russisk Лаврентий Павлович Берия) eller Lavrenti Beria (georgisk ლავრენტი ბერია lavrent'i beria) (1899-1953) var en sovjetisk politiker og var leder af NKVD fra 1938 til 1945 og igen i 1953.

Berija blev født i Georgien i 1899 og sluttede sig til kommunisterne i 1917. Fra 1921 til 1931 var han leder af sikkerhedspolitiet i de Transkaukasiske republikker og 1931 til 1938 var han partisekretær. Han nedkæmpede meget brutalt de kaukasiske republikkers frihedsbevægelser og var brutal i implementeringen af den omfattende tvangskollektivisering i Sovjetunionen, som kostede millioner livet.

Berija var en skruppelløs og ambitiøs mand og steg hastigt i graderne inden for partiet og i 1934 blev han således udpeget til kommunistpartiets centralkomité. I 1938 blev han af Stalin udnævnt som øverste leder af NKVD, Sovjetunionens sikkerhedspoliti. Dermed blev Berija en del af Josef Stalins inderkreds og fik ansvaret for udøvelsen af den politiske terror. Han var en af Stalins nærmeste medarbejdere indtil dennes død i 1953. Fold ud

I perioden 1941 til 1945 deltog han i Statskomitéen for Forsvaret, der ledede den samlede krigsførelse mod Tyskland og Japan, fra 1942 var han tillige indenrigsminister. I 1945 trådte han tilbage som indenrigsminister og blev i stedet fuldgyldigt medlem af Politbureauet. I perioden efter 2. verdenskrig blev han gjort hovedansvarlig for udviklingen af Sovjetunionens første atombombe, hvilket var et utrolig vigtigt projekt for Sovjetunionen, idet den Kolde Krig var lige på trapperne.