Lech Aleksander Kaczyński (18. juni 1949 - 10. april 2010) var en polsk politiker. Han blev den 9. oktober 2005 valgt til polsk præsident med 54% af stemmerne og efterfølgende indsat i embedet 23. december samme år. Lech Kaczyński var sammen med sin tvillingebror Jarosław Kaczyński leder af det stærkt konservative og nationalistiske Lov og Retfærdighedsparti (pl. Prawo i Sprawiedliwość, PiS). Han havde en uddannelse inden for jura og havde tidligere været professor på universitetet i Gdańsk (Danzig).
Politisk var han under kommunisterne et af de fremtrædende medlemmer af Solidaritet og rådgiver for Lech Wałęsa. Efter kommuniststyrets sammenbrud fungerede han som minister for sikkerhed og justitsminister i en periode. I 2001 stiftede han dog sit eget parti, og han var fra 2002 og frem til den officielle udnævnelse som præsident borgmester i Warszawa, i dette embede blev han kendt verden over for at forbyde to homoseksuelle parader i 2004 og 2005. Han frygtede at paraderne ville opfordre til en homoseksuel livsstil. Fold ud