Hun var ansat som markedsanalytiker hos Århus Stiftsbogtrykkeri 1991-92. Hun skiftede til et job som systemkonstruktør hos Bankernes EDB Central i Roskilde 1992-94. Efter valget til Folketinget har hun fungeret som selvstændig konsulent, indtil ministerkarrieren udelukkede civilt arbejde.
Politisk karriere
Hendes politiske karriere indledtes som studenterrepræsentant ved økonomisk institutråd i Århus, 1985-89. Hun blev næstformand for Danmarks Konservative Studerende 1986-88. I 1994 var hun kandidat til Europa-Parlamentet.
Lene Espersen blev opstillet som folketingskandidat i 1993 i Ringkøbingkredsen og fra 1994 i Sæbykredsen: Her blev hun valgt ind i Folketinget ved valget i 1994, og hun har siddet i Folketinget siden.
Hun blev valgt ind samtidig med to andre konservative unge kvinder, Henriette Kjær og Gitte Seeberg, — en trio der blev omtalt som Kylle, Pylle og Rylle.
Den politiske redaktør Ask Rostrup karakteriserede dem senere som "unge, smukke og blonde" og "up-coming stjerner, unge kvinder, fremadstormende, ambitiøse og dygtige politikere".
Espersen var sit partis politiske ordfører 5. august 1999 - 27. november 2001.
Justitsminister
Den 27. november 2001 blev hun udpeget til justitsminister, en post hun bestred i regeringerne Anders Fogh Rasmussen I, II og III.
Som justitsminister var Lene Espersen med til at indføre Politireformen den 1. januar 2007.
En reform, der blev udsat fra kritik fra flere sider.
Ved Folketingsvalget 2007 nød Espersen stor tilslutning fra Hjørringkredsen.
Hun modtog 5372 personlige stemmer ud af i alt 6832 stemmer på Det Konservative Folkeparti, det vil sige over 78%.
Hun blev folketingskandidanten i Hjørringkredsen med flest personlige stemmer.
Som justitsminister var Espersen involveret i arbejdet omkring digital tinglysning fra 2003,
og hun fremsatte den tilhørende lov i 2006,
Det digitale system var det første af sin art i verden. It-firmaet CSC skulle have leveret systemet i april 2008, men blev forsinket, og fyrede ansatte i Tinglysningen måtte genansættes.
Da systemet blev lanceret den 8. september 2009 havde Lene Espersen overladt posten til Brian Mikkelsen.
Tinglysningssystemet viste sig at have alvorlige flaskehalse og var lanceret på trods af alvorlige advarsler fra den samlede finanssektor til økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen.
I september 2006, fik Lene Espersen sin parlamentariske immunitet ophævet, således at anklagemyndigheden kunne indbringe en sag om frakendelse af føreretten for en domstol, idet Lene Espersen d. 29. september påkørte en knallert.
Økonomi- og erhvervsminister
Den 10. september 2008 overtog Espersen Bendt Bendtsens pladser som partiformand og som økonomi- og erhvervsminister. Samtidig blev hun placeret som nummer to i statsrådsrækkefølgen. Det kaldes i pressen vicestatsminister.
Som økonomi- og erhvervsminister var Lene Espersen med til at afskaffe lukkeloven.
Da Lars Løkke Rasmussen overtog statsministerposten i den 5. april 2009, fortsatte Lene Espersen som økonomi- og erhvervsminister.
Ved et møde i Aalborg den 20. marts 2009 modtager Lene Espersen information fra sundhedsminister Jakob Axel Nielsen om, at der kan spares penge ved at nedsætte det offentliges betalinger til privathospitaler.
Næste dag går Lene Espersen til pressen med denne information.
I Folketinget den 13. maj 2009 siger Lene Espersen, at udtalelsen bygger på "et grundigt arbejde, som er lavet af den konservative folketingsgruppe".
Senere bliver det klart for Folketinget, at informationen stammer fra arbejde i Sundhedsministeriet og ikke den konservative folketingsgruppe, og mere end et år efter Lene Espersens udtalelse i Folketinget udtrykker Finansudvalgets formand, Kristian Thulesen Dahl, "markant kritik" af Lene Espersen.
I forbindelse med denne sygehussag blev Lene Espersens spindoktor Morten Langager beskyldt for at have bedt en embedsmand i Erhvervs- og Økonomiministeriet om at slette email. Langager afviste beskyldningerne og ingen email blev i øvrigt slettet.
Udenrigsminister
Ved regeringsomdannelsen i februar 2010 overtog Lene Espersen udenrigsministerposten som hun beholdte til regeringsskiftet den 3. oktober 2011.
I 2010 kom udenrigsminister Lene Espersens rejseaktivitet til voldsom debat.
I foråret meldte hun afbud til et møde om Arktis for at tage på familieferie på Mallorca.
Flere kommentatorer angreb hende for prioriteringen, blandt andre Niels Krause-Kjær og tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, og efter 59 dage undskyldte hun udeblivelsen fra mødet.
Efter en episoder med et mislykket forsøg på at deltage i et møde i Kabul nåede historien også udenlandske medier. Den tyske avis Financial Times Deutschland beskrev hende som "den mest klodsede udenrigsminister i EU", og den britiske avis The Telegraph beskrev hende som "verdens værste udenrigsminister".
Den britiske avis baserede sig dog på en fejlagtig oversættelse fra den tyske avis.
Postyret førte til et markant fald i Lene Espersens popularitet.
I hendes nordjyske valgkreds viste meningsmålinger i juni 2010 en halvering af Det Konservative folkepartis tilslutning fra 13,4% ved valget til 6%.
Vælgernes tillid til Lene Espersen faldt fra 61% i marts til 27% i juli.
I forløbet fik hun dog også støtte, da Sveriges udenrigsminister, Carl Bildt og Finlands udenrigsminister, Alexander Stubb omtalte hende i rosende vendinger.
Anonyme kilder i Udenrigsministeriet udtalte at hun har "en »moderne« stil, der er »befriende« i forhold til hendes forgænger, Per Stig Møller".
Blandt Espersens sidste arbejder som udenrigsminister var en strategi for Arktis 2011 til 2020 i samarbejde med Færøernes Lagmand Kaj Leo Holm Johannesen og formanden for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist.
Strategien, der blev præsenteret for offentligheden i august 2011, var udarbejdet på baggrund af forventede klimaændringer og mulige udnyttelse af olie-, gas- og mineral-ressourcer.
Afgang som politisk leder
Presset på Lene Espersen fortsatte i december 2010 hvor flere dagblade diskuterede spørgsmålet om en nye partileder for det Konservative Folkeparti.
Den 12.-13. januar 2011, hvor hun var på tjenesterejse i Qatar, krævede en række konservative tillidsfolk hendes afgang. Da hun ved hjemkomsten ikke kunne opnå folketingsgruppens støtte, valgte hun den 13. januar kl. 19 at meddele sin afgang som partileder.
Hun fortsatte som udenrigsminister, selv om hun gik af som politisk leder.
Privatliv
Lene Espersen er gift med Danny Feltmann Espersen og er mor til to børn.
Hun er medlem af VL-gruppe 68.
Kilder
- Esben Agerlin Olsen & Kim Kristensen, Bare kald mig Lene, documentas, 2009. ISBN 978-87-7063-062-7.
Noter
Eksterne henvisninger
- Biografi på Folketinget.dk
