
Louis Albert Francois Pio (14. december 1841 i Roskilde - 27. juni 1894 i Chicago) var en dansk socialistisk pioner, der grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark.
Louis Pio var oprindeligt ansat hos postvæsenet hvis postkasser han tegnede, men havde fået interesse for socialismen gennem historiske studier. Han blev meget optaget af Pariserkommunen, hvor han fandt genklang for sine tanker, og han udgav kort herefter i 1871 to pjecer med titlen "Socialistiske Blade". Han fik samtidig kontakt til Internationale og var endvidere inspireret af de engelske fagforeninger.
Næste skridt var udgivelsen af ugeavisen "Socialisten", hvor Pio fik sin fætter Harald Brix til at påtage sig redaktørposten, senere sluttede Paul Geleff sig også til. Louis Pio var initiativtager til dannelsen af Den Internationale Arbejderforening for Danmark i oktober 1871 og han var således selvskreven til at besætte posten som denne forenings første formand. I første omgang anonymt, men året efter trådte han efter sin udlandsrejse frem i offentligheden i den rolle. Louis Pio søgte med sine udenlandsrejser at skabe kontakt til andre landes socialister, ikke mindst for at berige "Socialisten" med artikler fra disse kontakter. Fold ud
Torsdag den 2. maj 1872 indkaldte Pio i "Socialisten" (Nr. 26) gennem sin velkendte artikel "Maalet er fuldt!" til det såkaldte "Folkemøde på Nørrefælled" søndag den 5. maj. Gennem Københavns politidirektør Crone udstedte statsmagten forbud imod afholdelse af mødet, men Pio gennemtrumfede mødets afholdelse og de tre ledere, Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff, blev natten mellem den 4. og 5. maj anholdt af politiet. Statsmagtens indgriben resulterede i en større konfrontation mellem arbejdere, politi og militær – det der i dag kendes som Slaget på Fælleden. Først ved en dom i kriminal- og politiretten den 28. marts 1873 fik Pio 6, Geleff 5 og Brix 4 års forbedringshus for bl.a. forbrydelse mod statsforfatningen. Ved en højesteretsdom den 6. august 1873 blev straffen dog nedsat for Pio til 5, Geleff og Brix til 3 år. En følge af højesteretsdommen blev at justitsministeren udstedte forbud imod Den Internationale arbejderforening for Danmark.
Pio blev løsladt i 1875, men var mærket af fængselsopholdet og kunne ikke umiddelbart genoptage sin ledelsespost. Samtidig havde der udviklet sig indre splittelse i bevægelsen, og med depression i anden halvdel af 1870'erne fik bevægelsen trange tider, som Pio ikke formåede at håndtere. I 1877 nedlagde han sit formandshverv og udvandrede til USA. Dette skyldtes ikke mindst en kombination af trusler fra politiet om at han ville blive fænglset igen hvis han ikke rejste, samt "bestikkelse" fra politiet til at finansiere emmigrationen.
I USA forsøgte Pio sig med at grundlægge et socialistisk samfund, men under arbejdet her døde han af tyfus.
Litteratur
- Jens Engberg, Til arbejdet! Liv eller død! : Louis Pio og arbejderbevægelsen, Gyldendal, 1979. ISBN 87-01-93031-1.
- Henning Tjørnehøj, Louis Pio : folkevækkeren, Fremad, 1993. ISBN 87-557-1750-0.
Eksterne henvisninger
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.