
Mads Dittmann Mikkelsen (født 22. november 1965 på Østerbro) er en dansk film- og teaterskuespiller, bror til skuespilleren Lars Mikkelsen.
Liv og karriere
Han blev student fra Metropolitanskolen i 1984 og uddannet ved Århus Teaterskole og debuterede med filmen Pusher i 1996. Før han blev skuespiller, var han professionel danser i 8 år i Micado danse Ensemble, efter han tidligere i 11 år havde været gymnast og gymnastik-instruktør i Gymnastikforeningen Gefion. Mads Mikkelsen er gift med koreograf Hanne Jacobsen, som han har to børn med. Desuden blev han valgt til "the sexiest man in Denmark" et par gange.
Mads Mikkelsen har bl.a. medvirket i tv-serien Rejseholdet, hvor han spillede rollen som Allan Fischer. Ved siden af sin success i Danmark er han også blevet international kendt. Mads har spillet med i f.ex. den spanske komedie Torremolinos 73 (2003) og den amerikanske blockbuster King Arthur (2004), med Clive Owen og Keira Knightley i hovedrollerne. Desuden har han fået en af hovedrollerne som Le Chiffre i James Bond-film nr. 21 "Casino Royale" med Daniel Craig, Eva Green og sin danske kollega Jesper Christensen, der havde premiere 24. november 2006 . Sin internationale karriere fortsætter han i rollen som komponisten Igor Stravinsky i William Friedkins Coco & Igor, som fik premiere i foråret 2008. Filmen handler om forholdet mellem Stravinsky og den franske modeskaber Coco Chanel. Mikkelsen Joins Friedkin's Coco & Igor - ComingSoon.net.
Mads Mikkelsen blev den 16. April 2010 slået til ridder af Dannebrog. Fold ud
Udvalgt filmografi
- Pusher (1996) - Tonny
- Vildspor (1998) - Jimmy
- Nattens engel (1998) - Ronnie
- Bleeder (1999) - Lenny
- Blinkende Lygter (2000) - Arne
- Monas verden (2001) - Casper
- En kort en lang (2001) - Jacob
- Jeg er Dina (2002) - Niels
- Elsker dig for evigt (2002) - Niels
- Wilbur begår selvmord (2002) - Horst
- Nu (2002) - Unge Jakob
- De grønne slagtere (2003) - Svend
- Torremolinos 73 (2003) - Magnus
- King Arthur (2004) - Tristan
- Pusher 2 (2004) - Tonny
- Adams Æbler (2005) - Ivan
- Efter brylluppet (2006) - Jacob Pederson
- Prag (2006) - Christoffer
- Exit (2006) - Thomas Skepphult
- Casino Royale (2006) - Le Chiffre
- Flammen og Citronen (2008) - Citronen
- Coco Chanel & Igor Stravinsky (2009)
- Die Tür (2009) - David
- Valhalla Rising (2009) - One-Eye
- Clash of the Titans (2010) - Draco
- De tre musketerer (2011)
Tv-serier
- Rejseholdet (2000-2004) - Allan Fischer
- Klovn (2005) - Mads, fodboldspiller
- Julie (2005) - Harald, Julies far
Tegnefilm
- Monsters Inc. (2001) - Randalf
- Biler (2006) - Ronny Ræs
Priser
Mads Mikkelsen har været nomineret til mange priser og har også vundet nogle for sit arbejde, som f.ex. Bodil- og Robert-priser for bedste mandlige hovedrolle (Pusher 2, 2004).
Hædersbevisninger
- 2010: Ridderkorset af Dannebrogordenen
Citater
"Jeg vil have flere actionscener, jeg er jo tidligere gymnast." (kilde: MetroXpress)
"Hvis man tror på Odin og Thor, er folk ved at dø af grin. Men det er helt ok at tro på en mand, der lavede vand om til vin og gik på en sø." (kilde: Jyllands-Posten 16. august 2007)
"Det er en universal menneskeret at vide, hvor ens familie er. En ret, som vi kan være med til at sikre for alverdens flygtninge." (kilde: http://www.refunite.org 2008)
Eksterne henvisninger
Noter
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.