Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Magnus Heunicke

Wikipedia

Magnus Johannes Heunicke (født 28. januar 1975 i Næstved) er socialdemokratisk folketingsmedlem, valgt i Næstvedkredsen. Han er søn af borgmester Henning Jensen og specialklasselærer Inger Heunicke. Gift med Nina Groes. Far til Ella Heunicke Groes.

Parlamentarisk karriere

Efter igennem over et halvt år at have arbejdet indenfor det trafikpolitiske område som medlem af Folketingets trafikudvalg, blev Magnus Heunicke 23/1 2007 udnævnt til trafikordfører for Socialdemokraterne. Magnus Heunicke er kendt som en hård kritiker af regeringens trafikpolitiske kurs, med fokus på især pendlernes forhold. Han har dog i flere tilfælde, blandt andet i forbindelse med Femern-forbindelsen og slaget af Scandlines, vist at han kan samarbejde og forhandle med regeringen.

Fra 2005 til 2007 var han IT- og teleordfører for Socialdemokraterne. I denne stilling skrev han blandt andet oplægget "Bredbånd til Alle". Med dette politiske udspil forsøgte man blandt andet at sikre at flere fik mulighed for at få gavn af IT-teknologien. Fold ud

Magnus Heunicke har været næstformand for Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi siden 2005

Magnus Heunicke blev valgt som folketingskandidat i foråret 2004, og blev valgt til Folketinget året efter, i februar 2005 med 6563 personlige stemmer, heraf 5670 i Næstvedkredsen. Senere er han blevet genvalgt i den nye, større Næstvedkreds, der omfatter de fem tidligere kommuner Næstved, Susaa, Holmegaard, Fladsaa og Fuglebjerg. Således blev Magnus Heunicke genvalgt ved Folketingsvalget i 2007 med nu 8.973 personlige stemmer, hvor af 7.298 af stemmerne kom fra Næstvedkredsen. Også i 2011 blev han genvalgt, ved denne lejlighed med 9.364 personlige stemmer.

Uddannelse og erhverv

Magnus Heunicke er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2002, med praktikophold i Danmarks Radio. Han er student fra Næstved Gymnasium og har 10. og 9. klasses afgangsprøve fra henholdsvis Gundslevholm Idrætsefterskole og Kildemarksskolen i Næstved.

I perioden 1999-2005 var Magnus Heunicke ansat i Danmarks Radio, senest ved P4 Regionalen i Næstved, hvor han producerede radio og TV fra Regionalens dækningsområde i det daværende Vestsjælland og Storstrøms amter.

I perioden 1996-1998 var Magnus ansat i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom som rejsesekretær for Vestsjælland, Storstrøm og Bornholms Amter. I 1995-1996 var han ansat ved Kommunernes Landsforening som projektmedarbejder.

Tidligere har Magnus Heunicke haft en række jobs i blandt andet BIO Næstved og Bistroen i Bilka i Næstved Storcenter.

Tillidshverv

Magnus Heunicke var i perioden 1992-1995 formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Næstved. Senere, under journaliststudiet i Århus, var han hovedbestyrelsesmedlem og næstformand for DSU Århus Amt i perioden 1998-1999.

Eksterne henvisninger

  • DRs politiske profil for Magnus Heunicke
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.