Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Marcello Mastroianni

  • Fem meget forskellige film fra første del af den både udskældte og beundrede italienske instruktør Federico Fellinis karriere er udkommet i en boks
  • Joakim Jakobsens bog om Harald Nielsen er elementært spændende i sig selv. Den ulmer af en befriende hyldest til den der skabning, vi både frygter og fascineres ved i Danmark: verdensmennesket
  • pippi.jpg
    Den tyske film 'Alle Anderen' er de tyske anmelderes favorit til en Guldbjørn, når den uddeles i aften på Berlinalen
  • Om en lille uge begynder filmfestivalen i Cannes. Anders Morgenthaler repræsenterer Danmark med sin usædvanlige debutfilm, 'Princess', og traditionen tro er både gamle og nye navne at finde i det officielle program
  • "81/2 er den bedste film, der nogensinde er lavet om det at lave film," skrev den amerikanske anmelder Roger Ebert engang begejstret om Federico Fellinis selvbiografiske klassiker, der i dag har dansk repremiere i en digitalt restaureret version...
  • Der er nostalgiske, poetiske, morsomme, originale og ulidelige bidrag blandt de 33 kortfilm, der udgør Cannes-jubilæums-antologifilmen ’Chacun son cinéma’
  • Den østrigsk fødte skuespillerinde Maria Schell er død. Hun var medvirkende til talrige film fra 1950'erne til 1970'erne og spillede blandt andre sammen med Marcello Mastroianni...

The New York Times

Artikler om Marcello Mastroianni fra nytimes.com. Senest opdateret 22. april 2012
  • DVD; Directors Playing Against Type

    The Organizer Mario Monicelli was one of the chief architects of the style that came to be known as commedia all'Italiana, a school of biting social, sexual and political satire that flourished as Italy pulled itself out of the disaster of World War II and entered, in the mid-'50s, a period of rapid economic growth and cultural change. Monicelli,...

  • MUSIC REVIEW; Young Lovers, a Vespa And a Frolic by Rossini

    If Rossini had been in the audience on Thursday night at the Harry de Jur Playhouse, he would surely have found the stylish and witty new production of ''Il Signor Bruschino'' by the Gotham Chamber Opera as cheekily funny as everyone else did. The revival was overdue. ''Il Signor Bruschino,'' the last of five one-act farces Rossini wrote for the...

  • FASHION DIARY; Out of the Bushes And Onto Center Stage

    Jackie Onassis once got a court order to keep Ron Galella 25 feet away from her or her children. Marlon Brando once broke his jaw and knocked out four of his teeth. Brigitte Bardot once enlisted some friends to soak him with a hose. Richard Burton's bodyguards once roughed him up and had him tossed in a Mexican jail. For years, maybe even decades,...

Wikipedia

Marcello Vincenzo Domenico Mastroianni (28. september 1924 i Fontana Liri, Italien - 19. december 1996 i Paris, Frankrig) var en italiensk filmskuespiller.

Han arbejdede bl.a. som skuespiller ved Luchino Viscontis Eliseo-teater, og viste at han beherskede både klassisk og moderne spillestil. Han filmdebuterede i 1947, og blev en populær hovedrolleindehaver i en række italienske film i 1950'erne. Han fik et internationalt gennembrud i Viscontis Le notti bianche (Hvide nætter, 1957), og dermed begyndte en af de mest omfattende, alsidige og produktive skuespillerkarrierer i moderne filmhistorie. I løbet af nogle få år spillede han centrale roller i epokegørende film som Federico Fellinis La dolce vita (Det søde liv, 1960) og (1963), og Michelangelo Antonionis La notte (Natten, 1961). I disse film var han personificeringen af den moderne europæiske mand, men tilførte samtidig alle sine roller en kompleksitet og en vis distance. Fold ud

Mastroianni spillede varierede hovedroller i film som Pietro Germis Divorzio all'Italiana (Skilsmisse på italiensk, 1961), Marco Ferreris La grande bouffe (Det store ædegilde, 1973) og brødrene Tavianis Allonsanfan (1974). Med alderen blev han mere efterspurgt end nogensinde, og havde karakterroller i Ettore Scolas Una giornata particolare (En ganske særlig dag, 1977), Fellinis La città delle donne (Kvindebyen, 1980) og Ginger e Fred (Ginger & Fred, 1985), Theo Angelopoulos' Biavleren (1986), Nikita Mikhalkovs Oci ciornie (Sorte øjne, 1987) og Giuseppe Tornatores Stanno tutti bene (Alle har det godt, 1990).

Eksterne henvisninger

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.