Marianne Bruus Jelved, fhv. minister, og tidligere gruppeformand og politisk leder for Det Radikale Venstre, øgenavn "Damen med håndtasken".
Hun blev født 5. september 1943, som datter af arkitekt Sigurd Hirsbro og Else Hirsbro. Skolegangen foregik på Maglegårdsskolen i Charlottenlund fra 1950-1960 og studenterhuen fik hun på Statens Studenterkursus på Frederiksberg i 1964.
Hun er uddannet folkeskolelærer fra Hellerup Seminarium i 1967. Den blev suppleret med en kandidatgrad i dansk (cand.pæd.) fra Danmarks Lærerhøjskole i 1979.
Marianne Jelved arbejdede som lærer ved Ny Østensgård Skole i Valby 1967-1975, ved Jyllinge Skole, Gundsø, fra 1975, og endelig som timelærer ved Danmarks Lærerhøjskole 1979-1987.