Martin Lidegaard (født 12. december 1966 i København) er cand.comm. og medlem af Radikale Venstre. Siden 1. september 2008 medstifter og arbejdende formand for Danmarks grønne tænketank CONCITO. Efter folketingsvalget i 2011 blev han udpeget som klima- og energiminister samt bygningsminister.
Han er søn af forfatter Mads Lidegaard og journalist og forfatter Else Lidegaard, og bror til historikeren Bo Lidegaard - og Øjvind Lidegaard og Kresten Lidegaard. Gift med Sniff Nexø, adjunkt på Københavns Universitet, og har sammen med hende Barbara, der er født 2002.
Årstal
- 1966: Født og opvokset på Krogerup Højskole. Søn af højskolelærer og forfatter Mads Lidegaard og journalist Else Lidegaard. Bror til Øjvind, Kresten og Bo Lidegaard.
- 1985: Samfundssproglig student fra Helsingør Amtsgymnasium.
- 1990: Redaktør på Universitetsavisen RUC NYT.
- 1993: Cand.comm fra Roskilde Universitetscenter.
- 1993: Informationschef i Kommunernes Forsikring.
- 1995: Informationschef og vicegeneralsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, formand for det grønne netværk af miljø-, og udviklingsorganisationer i Danmark 92-gruppen.
- 2001: Medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre, energiordfører, trafikordfører og fødevareordfører. Pennefører og tovholder på det radikale udspil: Det kreative Danmark.
- 2005: Medlem af Folketinget: Klimaordfører, miljøordfører, energiordfører, socialordfører, trafikordfører, formand for den radikale folketingsgruppes strategiske udvalg og medlem af gruppeledelsen.
- 2007: Opnår ikke genvalg til Folketinget ved valget i november 2007.
- 2008: Kommunikationsrådgiver hos RelationsPeople og medstifter af CONCITO. Fra 1. september arbejdende formand for CONCITO. Trak sig fra alle tillidsposter i Det Radikale Venstre og genopstillede ikke til Folketinget, da CONCITO er uafhængig af kommercielle og partipolitiske interesser.
- 2011: Minister for klima, energi og bygninger i Regeringen Helle Thorning-Schmidt.
Fold ud
Øvrige informationer
Humlebæk Kommuneskole 1973-82, Helsingør Amtsgymnasium 1982-85. Cand.comm. fra RUC 1987-93.
Assistent i Bikuben 1985, Dansk Røde Kors asylcenter 1986-87, redaktør på RUC-Nyt 1988-92, freelancekonsulent for Arbejderbevægelsens Internationale Forum 1992-93, informationsmedarbejder/chef i Kommunernes gensidige Forsikringsselskab med særligt ansvar for udbudsrunde i forbindelse med implementering af EU’s tjenesteydelsesdirektiv 1993-96. Informationschef og vicegeneralsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke 1996-2001 med ansvar for bl.a. politikformulering på nationalt, europæisk og internationalt niveau, presse, medlemsforening, oplysningsarbejde og Mellemfolkeligt Samvirkes hjemmeside. Har skrevet en lang række artikler bl.a. om forholdene på Balkan.
Partiets spidskandidat i Vestre Storkreds fra 2000. Valgt ind i Folketinget ved valget den 20. november 2001. De Radikale bruger normalt sideordnet opstilling af kandidaterne, der betyder at partiets mandater tildeles kandidaterne efter antal personlige stemmer. Men ved en fejl kom partikontoret til at meddele, at kandidaterne i Københavns Vestre Storkreds opstillede kredsvis, hvilke indebærer at stemmer på partiet tildeles den første kandidat på listen, hvorfor rækkefølgen på kandidatlisten er afgørende. Det betød, at Martin Lidegaard med 517 personlige stemmer vandt over Charlotte Fischer, der fik 955. Charlotte Fischer forsøgte med et resolutionsforslag til de Radikales hovedbestyrelse i København at få Lidegaard til overlade mandatet til hende. Forslaget faldt med 25 stemmer mod 24. Som kommentar til resultatet udtalte Charlotte Fischer:
Martin Lidegaard skiftede efterfølgende til Roskildekredsen, hvor han blev genvalgt ved folketingsvalget 18. januar 2005. Blev ikke genvalgt til Folketinget ved valget i 2007, hvor Simon Emil Ammitzbøll vandt kredsens mandat.
Eksterne henvisninger og kilder
- www.martinlidegaard.dk
- www.concito.info
- Folketinget.dk Dato: 22. juli 2003.
- Lidegaards Klumme
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.