Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Max Planck

Seneste telegrammer fra Ritzau

Seneste: 25. marts 2010 kl. 17:10

Wikipedia

Max Karl Ernst Ludwig Planck (23. april 1858 - 4. oktober 1947) var en tysk fysiker. Han regnes som grundlæggeren af kvantemekanikken.

Planck blev født i Kiel og studerede fysik ved universitetet i München og Universitetet i Berlin.

I 1899 fandt han en ny fundamental konstant som blev opkaldt efter ham, Plancks konstant. Den bruges blandt andet til at beregne en fotons energi.

I 1913 blev han rektor for Universitetet i Berlin. For at have lagt grundlaget for kvantemekanikken fik han Nobelprisen i fysik i 1918.

Fra 1930 til 1937 var Planck leder for Kaiser-Wilhelm-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften (KWG)

Planck mistede sin første kone i 1909, og deres yngste søn blev dræbt ved Verdun i første verdenskrig. Han var nært knyttet til sine tvillingdøtre, men mistede den ene i en fødsel. Den anden tvilling tog sig af babyen og giftede sig senere med sin søsters enkemand. Så døde også hun i fødsel. I 1944 mistede Planck alt - sit hjem og et helt livs videnskabeligt arbejde - i et bombeangreb. Han havde prøvet at få Hitler til at skåne jødiske forskeres liv. I stedet for blev Plancks søn Erwin arresteret og henrettet for forræderi i tilknytning til 20. juli-attentatet mod Hitler. Det eneste af Plancks seks børn, der overlevede ham, var sønnen Hermann, født i 1911. Fold ud

Efter Plancks død 4. oktober 1947 blev KWG omdøbt til Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften (MPG).

14.05.2009 opsendte den europæiske rumfartsstyrelse satellitten Planck, opkaldt efter Max Planck. Det skal kortlægge den kosmiske baggrundsstråling fra 300.000 år efter Big BangPlanck - Den Store Danske.

Eksterne kilder/henvisninger

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.