Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Max Reinhardt

Wikipedia

Max Reinhardt, egentlig Maximilian Goldmann, (9. september 1873 i Baden bei Wien, Østrig-Ungarn - 30. oktober 1943 i New York, USA) var en tysk-østrigsk teaterleder og instruktør.

Gennem første tredjedel af 1900-tallet var han en dominerende kraft i tysk teater. Han ledede ofte en række scener samtidig, de vigtigste var Deutsches Theater i Berlin og Theater in der Josefstadt i Wien. Han gæstede som instruktør ved mange scener i Europa og Amerika. I en årrække ledede han festspillene i Salzburg. Som filminstruktør lavede han nogle stumfilm i perioden 1908-14, samt en filmatisering af Shakespeares En skærsommernatsdrøm (1935) i USA. Da Hitler gik ind i Østrig, måtte Reinhardt og hans hustru, skuespilleren Helene Thimig, flygte til USA, hvor han døde.

Eksterne henvisninger

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.