Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Mette Bock

Wikipedia

Mette Bock (født Samuelsen, 26. juli 1957 i København), cand.scient.pol. og mag.art., tidligere programdirektør i DR frem til november 2009, søster til Anders og Morten Samuelsen.

Mette Bock er datter af Ole Samuelsen og Anna Holm og blev uddannet kandidat i filosofi fra Odense Universitet i 1982, kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet i 1986 og mag.art. i filosofi fra Odense Universitet i 1989.

Politisk karriere

Mette Bock er valgt til Folketinget for Liberal Alliance i 2011. Hun fik over 6000 personlige stemmer. Hun har hele 5 ordføreskaber i partiet; udenrigsordfører, udviklingsordfører, fødevareordfører, videnskabsordfører og kirkeordfører, ligesom hun er næstformand for Folketingets kirkeudvalg.

Baggrund

I årene 1984-2002 fungerede Mette Bock som ekstern lektor ved Handelshøjskolen i Århus. Gennem mange år har hun desuden været censor i statskundskab ved Odense og Københavns Universitet. Fra 1988-1989 arbejdede hun som konsulent hos PLS Konsult, men allerede i 1989 fik hun sit første lederjob, da hun blev ansat som programchef hos Dansk Management Forum. I 1992 blev hun direktør for Muskelsvindfonden, hvor hun var frem til 1998. I 1998 var hun journalist ved Morgenavisen Jyllands-Posten, men allerede i 1999 vendte hun tilbage til managementbranchen, idet hun blev chefkonsulent hos Lisberg Management og programdirektør for Scandinavian International Management Institute. I 2002 blev hun ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør for JydskeVestkysten og Syddanske Medier. I 2007 blev hun studievært på det politiske interviewprogramm Hva' er meningen? på dk4. I august 2007 blev hun ansat som prorektor for videnspredning ved Aarhus Universitet. I januar 2008 blev hun ansat programdirektør i DR. I november 2009 fratrådte hun sin stilling i DR, som en del af en større omstrukturering, hvor DR skilte sig af med ca. 40 chefer. Mette Bock har udtrykt utilfredshed med DRs ledelse, men understreget at hun ikke gik i vredeMette Bock: »Jeg har siddet i bedre direktioner end DR's« | Journalisten. Fold ud

Mette Bock har i lighed med sin bror, Anders Samuelsen, været politisk aktiv gennem mange år. Først som medlem af Socialistisk Folkeparti, som hun var folketingskandidat for i 1994. Ved valget i 2001 var hun folketingskandidat for Radikale Venstre, hvor hun også , siden for Radikale Venstre ved valget i 2001 og næstformand for partiets landsorganisation indtil 2006. Da Ny Alliance blev dannet i 2007 erklærede hun sin sympati for det nye parti, og har siden september 2010 været Liberal Alliances spidskandidat til Folketinget i Sydjyllands Storkreds.

Hun er en hyppigt anvendt kommentator, siden 2000 i Berlingske Tidende og siden 2006 i metroXpress, ligesom hun deltager flittigt i den offentlige debat. Tidligere har hun været kommentator i Weekendavisen 1996-1998 og i Aktuelt 1999-2000. I 2007 stod hun i spidsen for den undersøgelseskommision, der granskede Guldbrandsens og Nils Giversens omstridte DR-dokumentar Den hemmelige krig.

Mette Bock har desuden haft en lang række tillidsposter. I 1997 var hun bestyrelsesformand for Frit Oplysningsforbund i Århus og fra 1992-1996 var hun medlem af KaosPiloternes Pædagogiske Råd. I 2000-2002 var hun bestyrelsesformand for Learning Lab Denmark, og siden 2003 har hun været medlem af bestyrelsen for Syddansk Universitet. Siden 2007 har hun været medlem af Grundtvig-Akademiets Akademiudvalg, og siden december 2009 har hun siddet i repræsentantskabet for Kunstrådet. I 2010 blev Mette Bock desuden valgt til medlem af Testrup Højskoles bestyrelseTestrup Højskole.

I 2006 blev Mette Bock kåret som Årets Erhverskvinde. Hun fik desuden Dansk Selskab for Virksomhedsledelses jubilæumspris i 1991 og Aarhus Universitets sølvmedalje i filosofi i 1986.

Mette Bock er gift med Hans Jørn Bock, der er seminarielektor. Parret har tre børn og er bosat i Horsens.

Bibliografi

  • Fra fabrik til Folketing, erindringsbog om Lilli Gyldenkilde (1992)
  • En muskelsvinder, om Evald Krog (1993)

Eksterne henvisninger

  • KVINFOs ekspertdatabase om Mette Bock

Noter

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.