Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Mette Gjerskov

Wikipedia

Mette Gjerskov (født 28. juli 1966 i Gundsø) er en dansk politiker, der siden 8. februar 2005 har været medlem af Folketinget, valgt for Socialdemokraterne i Roskildekredsen (Sjællands Storkreds); dog indtil 13. november 2007 i Roskilde Amtskreds. Mette Gjersjov blev 3. oktober 2011 udnævnt til Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Gjerskov er student fra Amtsgymnasiet i Roskilde og blev i 1993 agronom fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i København. Efter endt uddannelse blev hun i 1995 ansat som fuldmægtig i Fødevareministeriet. I 1999 blev hun afdelingsleder i Direktoratet for FødevareErhverv, hvor hun var til 2001. Frem til 2004 var hun fuldmægtig i Biotik-sekretaraitet i Forbrugerstyrelsen og fra 2004 arbejdede hun som leder af Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Fold ud

Hun er i dag Socialdemokraternes miljø- og klimaordfører og er medlem af Miljø- og planlægningsudvalget, Udenrigsudvalget og Energiudvalget. Mette Gjerskov har tidligere været energiordfører og forbrugerordfører.

I 2008 gik Mette Gjerskov, Lone Møller og Lise von Seelen imod Socialdemokraternes ledelse, idet de tre ikke ville stemme for et forbud mod religiøse symboler i det offentlige rum.

Kilder og eksterne henvisninger

  • DRs politiske profil for Mette Gjerskov
  • Mette Gjerskovs personlige hjemmeside
  • Mette Gjerskovs biografi på Folketingets hjemmeside
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.