Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Michel Platini

Wikipedia

thumb|250px|Michel Platini, Rafał Dutkiewicz, Grzegorz Lato (Wrocław, 2009).
Michel Platini (født 21. juni 1955 i Jœuf, Frankrig) er en tidligere fransk fodboldspiller. Han spillede både som midtbanespiller og angriber og regnes for at være en af de bedste franske fodboldspillere gennem tiderne. Hans karriere begyndte hos AS Nancy. Senere kom han til Saint-Étienne, men han slog først for alvor igennem da han i 1982 skiftede til Juventus. Han blev topscorer i Serie A tre sæsoner i træk og vandt det italienske mesterskab 1984 og 1986. Desuden vandt han Europa cuppen for mesterhold 1985 og blev kåret til Europas bedste fodboldspiller i 1983, 1984 og 1985. Platini havde også en fornem tid hos det franske landshold. Han var med ved 3 VM-slutrunder: 1978, 1982 (fjerdeplads) og 1986 (bronze). Højdepunktet i hans karriere var nok EM i fodbold 1984, hvor han som anfører for det franske landshold, var turneringens helt store profil, blev topscorer med 9 mål og førte Frankrig hele vejen til guldet. Efter spillerkarrieren blev han fransk landsholdschef ved EM i fodbold 1992 og vicepræsident for VM i fodbold 1998. Den 26. januar 2007 blev han valgt som UEFA-præsident. Fold ud

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.