Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Mogens Camre

Wikipedia

Mogens Niels Juel Camre (født 29. marts 1936 i Vorup ved Randers) er en dansk politiker.

Mogens Camre var 1999-2009 medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti og næstformand i gruppen Union for Nationernes Europa. Mogens Camre har tidligere været medlem af Folketinget for Socialdemokratiet 1968-1987 og har været ansat i Finansministeriet. Han har i 1982-92 været bestyrelsesformand for KTAS og fra 1995 til 1999 været budgetråd ved den danske EU-repræsentation ("ambassade") i Bruxelles. Ved folketingsvalget i 2007 opnåede han valg for Dansk Folkeparti, men allerede dagen efter meddelte han, at han ville nedlægge sit mandat for at hellige sig arbejdet i Europa-Parlamentet.

I sin seneste bog ”Frihedens Land – Europa, Danmark og truslen mod folkestyret” gennemgår Mogens Camre i hovedtræk det danske samfunds udvikling siden 2. verdenskrig og analyserer i sin gennemgang truslerne imod det danske folkestyre dels på grund af EU’s forsøg på at opnå et europæisk magtmonopol og dels på grund af den voldsomme indvandring fra den 3. verden. Fold ud

Mogens Camre har tre børn med sin første kone, Marianne Camre, tre børn med sin anden kone, forfatteren Vita Andersen, og et barn med sin tredje kone, operasangerinden Lene Tychsen Camre, der er 38 år yngre end Camre selv.

Mogens Camre blev student fra Randers Statsskole i 1954. Er senere uddannet cand.polit.

Referencer

Eksterne henvisninger

  • mogenscamre.dk
  • Foredrag om fædrelandskærlighed (film med Mogens Camre optaget af Medie1).
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.