Professor, dr.med. Mogens Ludolf Fog (9. juni 1904 på Frederiksberg - 16. juli 1990) var dansk læge, politiker (Danmarks Kommunistiske Parti) og minister for særlige anliggender.
Biografi
Mogens Fog var født på Frederiksberg som søn af bibliotekar Ludolf Emil Fog og hustru Emilie.
Fader var dr.phil og i litteratur og redaktionssekretær på Politiken.
Mogens Fog gik på Metropolitanskolen i samme årgang (1922) som Arne Munch-Petersen og Otto Melchior.
Alle tre meldte de sig halvandet år efter studentereksamen ind i Danmarks Kommunistiske Parti.
Mogens Fog tog en lægeuddannelse og var fra 1938 til 1974 professor i neurologi ved Københavns Universitet.
I trediverne var Fog førende inden for socialmedicinsk forskning og var også stærkt aktiv i kulturkampen mod fascisme og nazisme.
Efter den tyske besættelse i 1940 var han i 1942 med til at stifte modstandsorganisationen Frit Danmark og var også medstifter af Frihedsrådet i 1943. Han blev arresteret af Gestapo i 1944, men undslap ved bombardementet af Shellhuset året efter. Fold ud
Ved befrielsen i maj 1945 tog han sæde i befrielsesregeringen som minister for særlige anliggender og blev ved valget samme år indvalgt i Folketinget for det kommunistiske parti. Han bevarede sit folketingsmandat til 1950.
I 1958 brød han med kommunisterne og var med til at stifte Socialistisk Folkeparti under Aksel Larsen.
Fra 1966 til 1972 var han valgt som rektor for Københavns Universitet. I disse år fandt studenteroprøret/ungdomsoprøret sted, og Fog fik i samarbejde med studenterne indført demokratiske reformer ved universitetet.
Han blev i 1932 gift med Elin Hariet Edwards. Han er begravet på Ordrup Kirkegård.
Trivia
- Fra 1940 til sidste halvdel af 1950'erne overtog Mogens Fog og dr. med. Torben Andersen den syfilis-behandling af Karen Blixen, som dr. med. Carl Rasch havde indledt.
Kilder
- Morten Møller, Mogens Fog - En biografi, 2 bind, Gyldendal, 2009. ISBN 978-87-02-07107-8.
- HVEM-HVAD-HVOR 1946, Politikens Forlag, København 1947
- HVEM-HVAD-HVOR 1991, Politikens Forlag, København 1990.
- Besættelsen 1940-45, Politikens Forlag, Bind 1-3, København 1979, ISBN 87-567-3203-1.
Noter
Eksterne henvisninger
- Mogens Fog på Gravsted.dk
- Mogens Fog på Leksikon.org
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.