Stokroserne kommer, og de har ligusterhækken med. København er ved at udvikle sig til en selvglad, grå og provinsiel gågade uden det liv og den mangfoldighed, der karakteriserer en by. Den er blevet et postkort og et museum over en by, der ikke længere eksisterer
Håber der i denne tekst er et par ting, I kan google, og som kan immunisere jer fra den kommende julesæsons rituelle pladder, hvor familien ikke virker på aftenen; ens lamme venner virker ikke nytårsaften og til januar virker kortene ikke. Jeg vil væk, helt væk. Sol på skroget ligesom sidste år. Så kan I ligge under gåsen med et tæppe af kleenex og en bleg bideskinne på
Hurra for krisen. 00'ernes fede opsving med svinske Porche Cayenne, Riskjær som helt og viagra i stedet for lidenskab, er slut. Er det noget at være så ked af ?
De overlevende fra den tidlige punk og omegn mødtes for nylig i Rockmaskinen. Og pludselig føltes punken relevant igen, nu da lavkonjunktur og kommende massearbejdsløshed truer, mens post hipster-consumer-nonsens-gøglet, som vi fylder vores banale liv med, har tabt den sidste energi
Hipsteren er rebellen, der møblerer med Ikea og genopfinder sig selv ved konstant at suge næring ud af alle de andre ungsdomkulturer. Alle vil være som ham, men tempoet i det kulturelle stofskifte er så højt, at hipsterens træk på få sekunder bliver optaget af mainstreamkulturen
