Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Neil Armstrong

  • Med Obamas nedprioritering af det amerikanske rumprogram og rumfærgernes snarlige pensionering er USA på vej til at blive statist i en ny tids rumkapløb: Det første menneske på Mars bliver kineser eller inder - ikke amerikaner
  • Samsending. Det er på tide at glæde sig til, at naturen overtager prime time og lukker munden på selv de værste klimaskeptikere. Det bliver tv af en anden verden. Man må håbe, at de ikke sender en fodboldfinale samtidig
  • 200709.jpg
    I dag mobiliserer USA al sin mytologi om storhed og ære på 40-årsdagen for den første mand på Månen. Imens tæller manden i Det Hvide Hus på knapper, om amerikanerne har råd til at satse 150 mia. dollar på en ny rejse eller hellere skal blive ved Jorden og få sat skik på den hjemlige planet
  • Japan, Kina og Indien har alle meldt sig i kampen om månen. Det handler meget om international status og missil-teknologi og ikke så meget om 'et stort skridt for menneskeheden'
  • En global tragedie af uhyrlige dimensioner udspilles på toppen af verden, og menneskeracen er stort set ligeglad med, hvad der sker
  • AMERIKAS Forenede Stater vil sætte en stjerne på himlen. I morgen skyder rumfærgen Discovery op fra Kennedy Space Center i Florida for at foretage en færd, som National Aeronautics and Space Administration (kald os bare NASA) på forhånd har sikret alverdens opmærksomhed...
  • DEN FØRSTE mand på månen var ikke bare første mand på månen. Han tog et skridt på menneskehedens vegne. Som Neil Armstrong sagde, da satte sin fod ned: »Det er et lille skridt for ét menneske, men et gigantisk spring for menneskeheden...

Seneste telegrammer fra Ritzau

Wikipedia

Neil Alden Armstrong (født 5. august 1930) er den amerikanske astronaut, som blev det første menneske, der betrådte månen, hvilket skete den 21. juli 1969. (Apollo 11).

Amstrong blev født i Wapakoneta, Ohio og gjorde tjeneste i Koreakrigen som jagerpilot. Neil Armstrong gik på University of Purdue, der ligger i West Lafayette, Indiana. Han blev herefter civil testpilot for NASA og fløj raketflyet X-15. Armstrong blev udvalgt til astronaut i 1962.

Han var kommandopilot på Gemini 8 i marts 1966, hvor den første sammenkobling mellem to rumskibe lykkedes. I 1968 var han chefpilot for reservebesætningen til Apollo 8, og året efter i 1969 fungerede han som chefpilot på Apollo 11 under den første månelanding. På denne rejse mod månens overflade den 20. juli 1969 måtte Armstrong overtage styringen af månelandingsfartøjet Ørnen for at undgå en landing i et klippefyldt område. Hans første ord fra Månen var: "Houston, her er Stilhedens Base. Ørnen er landet". Kl. 03.56.20 den 21. juli 1969 trådte Armstrong ned på Månens overflade og kunne udtale de siden så berømte ord:

That's one small step for [a] man, one giant leap for mankind.
"Det er kun et lille skridt for mennesket, et kæmpeskridt for menneskeheden."
Fold ud

Efter månelandingen forlod han NASA og blev professor i ingeniørvidenskab på universitetet i Cincinnati. Han blev af præsident Ronald Reagan udpeget til medlem (næstformand) i Rogers-kommissionen, der skulle undersøge ulykken med rumfærgen Challenger.

Neil Armstrong er gift og har to børn. Han lever i dag i Ohio.

Se også

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.