
Nicolae Ceauşescu (26. januar 1918 i Scorniceşti – 25. december 1989 i Târgovişte) var en rumænsk kommunistisk politiker, som var Rumæniens leder fra 1965 til 1989.
Nicolae Ceauşescu blev medlem af det rumænske kommunistparti i 1933. I 1965 blev han partiets generalsekretær, og 1967 blev han Rumæniens præsident. Ceauşescu førte en udenrigspolitik, der gav anledning til en vis bekymring i Moskva; han fordømte den sovjetiske invasion af Tjekkoslovakiet i 1968 og afslog en anmodning om at sende tropper, der skulle hjælpe med at nedkæmpe oprøret. Hans beslutning gjorde ham meget populær i Vesten. Indenrigspolitisk var Ceauşescu en brutal diktator, der herskede med hjælp af det frygtede politiske politi Securitate, og han blev sammenlignet med Vlad Dracula/Grev Dracula.
Ceauşescus styre var præget af den enorme personkult, som det lykkedes ham at skabe omkring sig selv. Han belastede landets økonomi med meget dyre prestigeprojekter, og Rumænien udviklede sig en til et af de fattigste og mest tilbagestående lande i Europa. Mens Ceauşescu levede i luksus sammen med sin familie, levede store dele af befolkningen i dyb fattigdom. Hans kone Elena Ceauşescu havde fx 3 000 par sko. Ceauşescu var en ofte hensynsløs diktator, som systematisk forfulgte anderledes tænkende og minoriteter gennem sit sikkerhedspoliti Securitate. Hovedparten af befolkningen havde en negativ holdning til Ceauşescu styre. Kun meget få vovede at protestere åbent af frygt for repressalier. Fold ud
Nicolae Ceausescu blev ved et statsbesøg i Danmark dekoreret med Elefantordenen.
Som det var tilfældet i mange andre land i Østeuropa, gjorde befolkningen oprør mod det kommunistiske styre i slutningen af 1980'erne. I Rumænien udviklede oprøret sig imidlertid betydeligt blodigere end i andre østeuropæiske lande. Dråben der i Rumænien fik bægeret til at flyde over, var Ceauşescus ordre om at skyde ubevæbnede demonstranter i Timişoara. Ceauşescu flygtede i helikopter, men blev kort efter taget til fange og stillet for en militærdomstol, anklaget for blandt andet folkedrab. Efter en summarisk rettergang blev ægteparret Ceauşescu henrettet ved skydning den 25. december 1989 i Târgoviste.
Diktatorparret Elena & Nicolae Ceausescu blev tiltalt for åben tv-skærm, og kunne ses direkte i Danmark. Henrettelsen blev ikke vist, men ligene blev vist frem.
Litteratur
- Erik Bork: Diktatorens sidste timer, i Illustreret Videnskab - Historie nr. 18, 2009
Eksterne henvisninger
- Nicolae Ceauşescu under den rumænske kommunisme på www.ceausescu.org.
- Nicolae Ceausescus sidste tale.
- Elena & Nicolae Ceausescu tiltales og henrettes.
- Propoganda Images & song.
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.