H.E. Niels Henrik David Bohr (7. oktober 1885 i København -18. november 1962 i Valby) var en dansk fysiker, som har bidraget afgørende til forståelsen af atomets struktur og udviklingen af kvantemekanikken. Niels Bohr modtog Nobelprisen i fysik i 1922.
Hans fader, Christian Bohr, en troende Lutheraner, var professor i fysiologi ved Københavns Universitet, mens hans moder, Ellen Adler Bohr, kom fra en velhavende jødisk familie, prominent i danske bank- og parlamentariske cirkler. Hans broder var Harald Bohr, en matematiker og olympisk fodboldspiller, som spillede på fodboldlandsholdet. Niels Bohr var også en passioneret fodboldspiller, og de to brødre spillede en lang række kampe for Akademisk Boldklub, sønnen Ernest var olympisk hockeyspiller 1948.
Bohr blev uddannet ved Københavns Universitet, hvor han i 1912 blev doktor med disputatsen
Studier over Metallernes Elektronteori. Efter sin disputats udførte han eksperimenter under J. J. Thomson ved Trinity College, Cambridge. Dernæst tog han til Ernest Rutherford ved Manchesters Universitet. I 1913 publicerede Bohr, på basis af Rutherford's teorier, sin model af atom-strukturen, introducerende teorien om elektroner som bevæger sig i baner omkring atomets kerne, hvor grundstoffets kemiske egenskaber i stor udstrækning afgøres af antallet af elektroner i de ydre baner. Denne beskrivelse er senere blevet kendt som Bohr modellen.
Fold udBohr introducede også ideen om, at en elektron kunne falde fra en højere energi bane til en lavere, idet den udsendte en foton (lys-kvant) af diskret energi. Dette blev grundlaget for kvanteteorien
Niels Bohr blev gift med Margrethe Nørlund i 1912. De fik seks sønner, hvoraf de to døde som små. De andre fire var: Hans Henrik, Erik, Aage, Ernest. Sidstnævnte er opkaldt efter Ernest Rutherford. En af sønnerne, Aage Niels Bohr, blev også en meget succesfuld fysiker; som sin fader vandt han en Nobelpris i 1975.
Bohr blev i 1916 udpeget til professor på Københavns Universitet.
Arbejdsforholdene var imidlertid kummerlige. Derfor indsamledes penge til opførelsen af et mere tidssvarende institut.
Den nyopførte afdeling blev indviet i 1921 med Niels Bohr som leder. Den fik navnet Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik. I daglig tale blev den imidlertid slet og ret kaldt for Niels Bohr Institutet, hvilket den da også officielt blev omdøbt til i 1965.
Bohr havde altid drømt om internationalt samarbejde indenfor videnskaben. Med det nye institut blev det muligt at udføre noget sådant i Danmark. Mange udenlandske forskere besøgte København, hvor de udvekslede synspunkter og ideer med hinanden og med Bohr. Flere af dem blev siden hen belønnet med Nobelprisen for deres arbejde.
I mellemkrigstiden var instituttet lidt af en metropol for den teoretiske fysik. Der blev talt om Københavnerskolen, og den blev gæstet af mange af de største navne inden for fysik i datiden bl.a. Erwin Schrödinger. Werner Heisenberg arbejdede i en periode som assistent hos Niels Bohr. Resultatet af denne skoles forskning var væsentlige bidrag til det ene af det 20. århundredes banebrydende fysiske teorier, kvantemekanikken.
I 1922 modtog Niels Bohr Nobelprisen i fysik som anerkendelse af hans banebrydende arbejde.
Blandt den store fysikers interesser var kunst, filosofi og litteratur. Dette varierede interessefelt var måske en af forklaringerne på, at han var i stand til at hæve sig over den klassiske fysiks dogmer.
Oprindelig havde Niels Bohr ikke beskæftiget sig noget videre med politik. Men efter at nazisterne i 1933 overtog magten i Tyskland, ændrede dette sig. I de efterfølgende år hjalp han adskillige videnskabsfolk ud af Tyskland.
Efter at Danmark blev besat i 1940, valgte Bohr at blive i sit fødeland, da han mente, han kunne gøre mest gavn her. Men i september 1943 kom der efterretninger om, at han ville blive arresteret og bragt til Tyskland. Derfor flygtede han til Sverige, og tidligt i oktober 1943 videre til Storbritannien. Her blev han indviet i hemmelighederne omkring Manhattan-projektet, der havde som mål at udvikle atomvåben. Niels Bohr og hans søn Aage Bohr blev opfordret til at deltage i projektet og den 6. december 1943 ankom de til USA, Los Alamos, New Mexico.
Efter krigen blev han ivrig fortaler for den fredelige udnyttelse af atomenergi og for afspænding mellem nationerne ved fuld åbenhed omkring den viden, de forskellige lande tilegnede sig om bl.a. atomvåben.
Forsøgsanlæg Risø blev oprettet i 1955 bl.a. under medvirken af Niels Bohr og skulle forske i den fredelige udnyttelse af atomenergi.
Niels Bohr blev desuden slået til ridder af Elefantordenen.
Han er også én af de få danskere, der er foreviget på en dansk pengeseddel, nemlig en 500-kroneseddel, ligesom Bohr også findes som frimærkemotiv. Grundstoffet Bohrium er opkaldt efter ham.
Han var præsident for Videnskabernes Selskab fra 1939 til sin død. Desuden blev Bohr udnævnt til æresmedlem af Ingeniørforeningen i Danmark 1945.
Niels Bohr er begravet på Assistens Kirkegård i København.
Eksterne henvisninger/kilder
- Niels Bohr Institutets historie
- American Institute of Physics: Resources of the Niels Bohr Library
- Lydforedrag om Niels Bohr ved Benny Lautrup, professor i teoretisk fysik
Niels
