Niels Brock Copenhagen Business College, i daglig tale blot Niels Brock, er en dansk handelsskole og erhvervsakademi, der er beliggende i København. Skolen har ca. 16.000 indskrevne årligt, hvoraf ca. 1.000 er elever på erhvervsuddannelserne, ca. 1.700 elever på handelsgymnasiet og ca. 1.000 studerende på de vidergående uddannelser. Hertil kommer ca. 13.000 kursister på efteruddannelser inden for bl.a. it, ledelse, økonomiske fag, sprog, HR, kommunikation, salg og markedsføring.
Skolen blev grundlagt som De Brockske Handelsskoler i 1888 og er opkaldt efter handelsmanden Niels Brock.
I dag foregår skolens aktivteter på fire adresser i og omkring København - blandt andet på Kultorvet. Niels Brock tilbyder en bred vifte af uddannelser og kurser, rettet mod handel og erhvervsliv, der spænder fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser samt kurser og konsulentvirksomhed. Fold ud
På erhvervsuddannelserne kan man uddanne sig indenfor handel, kontor og detail. Med åbningen af Salgsakademiet i 2007 er der sat ekstra fokus på elevernes uddannelse og udvikling, både personligt og fagligt, inden for salg.
Handelsgymnasiet er Danmarks største gymnasium. Det ligger på Frederiksberg og kan huse 1.750 elever.
Kursusafdelingen har et tæt samarbejde med erhvervslivet, og udover kursusaktiviteter på hjemmebanen i Danmark, udvikler den kursus- og undervisningskoncepter, der sælges i udlandet.
Niels Brock tilbyder også videregående uddannelse(KVU). Udover de danske studerende tiltrækker disse uddannelser mange udenlandske studerende - op mod 40 forskellige nationaliteter. Dette gør Niels Brocks KVU-afdeling til landets mest internationale.
Niels Brock samarbejder med blandt andre Shanghai Finance University om at udbyde uddannelse i Kina – i 2007 er der i alt 800 kinesiske studerende på Niels Brocks uddannelsesprogrammer i landet. Disse aktiviteter giver samtidig danske Niels Brock studerende mulighed for at tage dele af deres uddannelse i Kina.
Ekstern kilde/henvisning
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.