Niels Egelund (født 26. august 1945 i Odense) er professor og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
Egelund er uddannet lærer fra Odense Seminarium i 1968, mag.art. i psykologi i 1976, ph.d. (lic.pæd.) i 1982 og dr.pæd. i 1990. Han har arbejdet som lærer ved Heden Skole i Ringe Kommune 1970–1971, som klinisk psykolog ved Albertslund Kommune 1977–1979. Siden da har han været tilknyttet Danmarks Lærerhøjskole; fra 2000 kaldet Danmarks Pædagogiske Universitet – først som adjunkt (1979–1982), siden som lektor (1982–1987), docent (1987–1988), forskningslektor (1994–1995) inden han i 1996 blev udnævnt til professor i specialpædagogik. I perioden 1977 til 2000 var han leder af DLH's Institut for Psykologi og Specialpædagogik, fra 2000 til 2008 af DPU's Institut for Pædagogisk Psykologi og fra 2008 til 2010 leder af Center for Grundskoleforskning på DPU. Han var væk fra forskningsverdenen 1988–1993, hvor han var flyvechef for Muk Air og Atlantic Airways, og han har også været pilot for bl.a.Sterling Airways og SAS. Til og med udgangen af 2006 har han været freelance luftkaptajn i Atlantic Airways. Fold ud
I sin fritid er Egelund stadig pilot på sine private fly, ejet alene eller sammen med andre. Han var den første danske privatperson, som købte en eks. militær jet, en franskbygget Fouga Magister, som han har fløjet siden 2001. Siden har han part i en anden eks. militær jet, en tjekkisk bygget Aero L-29 Delfín. Han er endvidere medejer af en danskbygget og dansk konstrueret KZ3 fra 1946, et Nimbus 3T svævefly og et Grunau Baby svævefly.
I 2005 brændte Egelunds Fouga Magister under en start med alvorlige skader på skroget til følge. Egelund selv slap fra ulykken uden mén da det lykkedes ham at lande flyet med det samme igen. Havde branden opstået senere på flyvningen ville det sandsynligvis have kostet ham livet. Fordi Danmark, siden Egelund købte Magisteren, har forbudt danskere at købe jagerfly måtte Egelund genopbygge flyet fra bunden af - en operation der kom til at koste det dobbelte af hvad det ellers ville have kostet, havde Egelund måttet udskifte de beskadige dele med dele fra et intakt udenlandsk fly. Flyet kom i luften igen 23. marts 2009.
Egelund har bl.a. ledet den danske del af den internationale PISA-undersøgelse, ligesom han ofte fungerer som kommentator og debattør om skoleforhold i medierne. Det er også i den funktion, at han frem til 2009 var med i vurderingspanelet for Kloge m2 Puljen, der var et sponsorat under Realkredit Danmark. Han har været desuden medlem af Børnerådet,Globaliseringsrådet og Kvalitetsgruppen Kvalitetsreform, nedsat af regeringen. Han er medlem af Skolerådets Formandsskab.
Eksterne henvisninger
- Om Center for Strategisk Uddannelsesforskning på cser.dk
- Om Niels Egelund på dpu.dk
- Om Niels Egelund og Fouga Magister på fouga.dk
- Om Niels Egelund og L29 Dolphin på warbird.dk
- Niels Egelunds gode råd til kloge m2 på skoler på rd.dk
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.