Skip to Content
Mandag 13. februar 2012

Niels Krause-Kjær

Wikipedia

Niels Krause-Kjær (født 23. marts 1963) er en dansk journalist, forfatter og politisk kommentator.

Baggrund og tidlig karriere

Krause-Kjær er født i Skanderborg, opvokset i Hovedgård. Bor i Skåde ved Århus med hustru Mette Korsgaard, som også er journalist.De mødte hinanden på Jyllands-Posten, hvor hun arbejdede fra 1992-96. Parret har to børn, Peter og Marie.

Professionelt virke

Krause-Kjær er uddannet som journalist på Danmarks Journalisthøjskole 1986-1990 og var i praktik på Morgenavisen Jyllandsposten.
På Jyllandsposten var han også senere redaktionssekretær på erhvervs- og udlandsredaktionen 1990-1991 og journalist for søndagsredaktionen 1991-1997.

I 1997 blev Krause-Kjær pressechef hos den konservative folketingsgruppe, under henholdsvis Per Stig Møller og Pia Christmas-Møller, daværende ledere af partiet.
Dette fortsatte indtil 1998, da han blev lektor på Danmarks Journalisthøjskole, hvilket fortsatte til 2004.
Han var der lektor i politisk journalistik og leder af uddannelsens 2. del 2001-2004.
I 2004 skiftede han til Syddansk Universitet i Odense hvor han blev leder af journalistuddannelsen på Center for Journalistik, men stoppede i 2005.
Siden 2006 har han været selvstændig journalist of forfatter.
Han fungerer desuden som censor på Danmarks Journalisthøjskole og Syddansk Universitet. Fold ud

Siden 2004 har Krause-Kjær været kommentator på Berlingske Tidende og siden september 2007 hans blog indlæg på Berlingske Tidendes hjemmeside.
Han er også vært på eget talkshow på DR's P1, "Krause på tværs" siden 2006.
I TV er han er ofte brugt som kommentator; således i DR2-programmet Jersild & Spin 2007-2008.

Flere gange i 2010 angreb Krause-Kjær den konservative formand Lene Espersen.
Først i marts hvor han kommenterede Lene Espersens afbud til et møde om Arktis.
I juli kaldte han Espersen for "Madame 7 percent" og skrev at hun fremstod "under alle omstændigheder som en politisk dværg" (på baggrund af en sammenligning med tidligere udenrigsministere).
Endelig i oktober brugte Krause-Kjær ord som "Simply the worst" og "doven og uduelig".

Bibliografi

  • 2000: Kongekabale
  • 2003: Den politiske landsby
  • 2004: Tilskueren

Eksterne henvisninger

  • Niels Krause-Kjærs personlige hjemmeside
  • Niels Krause-Kjærs blog på Berlingske

Henvisninger

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.