Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Nikita Khrusjtjov

Wikipedia

Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (russisk: Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka - 11. september 1971 i Moskva) var en sovjetisk politiker. Han var førstesekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti 1953-64 og formand for ministerrådet 1958-64.

Han var en af kommandanterne i Slaget om Stalingrad under 2. verdenskrig. I årene op til 1953 udførte Khrusjtjov Stalins ordrer med en lydighed, der i slutningen af 1940'erne gav ham øgenavnet "Slagteren fra Ukraine". Egentlig var han imod Lenins og især Stalins ideer, men for at overleve fulgte han ordrerne.

Den 15. september 1959 blev Nikita Khrusjtjov den første sovjetiske leder, som besøgte USA.

Khrusjtjov var Sovjetunionens leder under Cubakrisen i oktober 1962. Enkelte historikere mener, at Khrusjtjovs håndtering af krisen var en medvirkende årsag til, at han tabte magtkampen i kommunistpartiet og blev afsat som leder to år senere. Fold ud

Han efterfulgtes af Leonid Bresjnev.

Han besøgte Danmark i 1964, hvor han fik lejlighed til at møde bl.a. statsministerfruen Helle Virkner i deres hjem på Egernvej 61 på Frederiksberg. Under et senere toiletbesøg stjal spioner fra Forsvarets Efterretningstjeneste Khrusjtjovs afføring for at finde ud af, om han var syg. Det var han ikke.

 

Kilder

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.