Nikolaj Znaider (født 5. juli 1975 i København) er en danskfødt violinist.
Som 14-årig vandt han i maj 1990 første pris i sin kategori i Jaroslav Kocian Konkurrencen i Tjekkoslovaiet. I 1992 vandt han 16 år gammel - som yngste deltager og første dansker nogensinde - den Internationale Carl Nielsen Violinkonkurrence, og i 1997 vandt han førsteprisen i violinverdenens mest respekterede konkurrence, Dronning Elizabeth Konkurrencen i Bruxelles.
Nikolaj Znaider spiller omkring 100 koncerter om året med de bedste orkestre, dirigenter og kammermusikensembler i verden. Dertil kommer en række koncerter med Nikolaj Znaider som dirigent.
Han regnes i dag for en af violinverdenens ypperste virtuoser.
Violinen Nikolaj Znaider spiller på, er den såkaldte "ex-Liebig" lavet af Antonio Stradivarius i 1741. Fold ud
Diskografi
- Carl Nielsen og Max Bruchs violinkoncerter. London Philharmonic Orchestra, Lawrence Foster. (2000)
- Prokofievs violinkoncert nr. 2 og Glasunovs violinkoncert. Bayerisches Symphonieorchester, Mariss Jansons. (2002)
- Bravo – Virtuoso and Romantic encores for Violin. Med Daniel Gortler (klaver). (2003)
- Beethovens og Mendelsohns violinkoncerter. The Israel Philharmonic Orchestra, Zubin Mehta. (2005)
- Brahms' samlede værker for violin og klaver. Med Yefim Bronfman (klaver). (2007)
Hædersbevisninger
- 2010: Ridderkorset af Dannebrogordenen
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.