Skip to Content
Søndag 21. marts 2010

Nina Smith

Wikipedia

Nina Smith (født 17. oktober 1955 i Ølsted, Nørre Broby) er en dansk professor i nationaløkonomi, prorektor ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk vismand.

Smith blev cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 1981 og var fra 1982-1986 ansat ved Handelshøjskole Syd som adjunkt og senere som lektor. Hun kom i 1986 til Handelshøjskolen i Århus, hvor hun var lektor frem til 1993, hvor hun blev professor i nationaløkonomi. Siden 2001 har hun været forskningsprofessor ved Deutsche Institut für Wirtschaftsforschung i Berlin.

Hun har været formand for Det Frie Forskningsråd og Danmarks Transportforskning, næstformand i Koordinationsudvalget for Forskning og medlem af Globaliseringsrådet. Fra 1991 til 1993 var hun medlem af Socialkommissionen, og fra 1993 til 1998 var hun økonomisk vismand. Hun blev i 2003 udpeget til at være medlem af Velfærdskommissionen. I 2007 blev hun udnævnt til prorektor for det akademiske område ved Aarhus Universitet.

Nina Smith har desuden haft en række bestyrelsesposter, bl.a. i PFA, Nykredit og Niras.

Ovenstående faktaboks er fra internet-encyklopædien Wikipedia. Opslaget er ikke redigeret eller fact-tjekket af Information, men skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.