
Novalis, pseudonym for friherre Georg Philipp Friedrich Leopold Freiherr von Hardenberg (2. maj 1772 i Oberwiederstedt, Sachsen – 25. marts 1801) var en tysk forfatter og poet fra den tidlige romantik. Han kaldes somme tider "romantikkens profet".
Han fik en udmærket opdragelse i det
fædrene hjem og studerede i Jena (1790), hvor
han sluttede venskab med Schiller og
Carl Leonhard Reinhold, derpå i Leipzig, hvor han lærte Friedrich Schlegel at kende,
og til sidst studerede han jura i Wittenberg (1792).
1796 forlovede han sig med den
15-årige Sophie von Kühn, som han har
besunget i sine digte, men hvis romantiserede billede
den senere tids forskning ikke har kunnet
godkende. Efter hendes død, som rystede ham
stærkt, gik han over til studiet af
bjergværks-kunsten i Freiburg (1797—99); her forlovede
han sig for anden gang med Berghauptmann
v. Charpentiers datter. Kort efter blev han
udnævnt til »Amtshauptmann«
(domæneforvalter) i Thüringen; men da hans fra ungdommen
svagelige helbred efterhånden antog
karakteren af en akut brystsyge (tuberkulose?), kom han aldrig til
at tiltræde sit embede. Fold ud
Han havde allerede tidligere gjort bekendtskab med den
romantiske skoles førere, brødrene Schlegel og Ludwig Tieck, og var
let vundet for deres litterære ideer; han var desuden fra
barndommen af prædisponeret for det dybt religiøse, da forældrene hørte til
brødremenigheden, og ved påvirkning af den Fichte'ske filosofi var han blevet
draget mod mystiske og teosofiske studier.
Intet under derfor, at han med sit udprægede
fantasi- og følelsesliv trods nogen romantiker
lagde an på at sammensmelte livsformål,
poesi, videnskab og religion, realitet og
idealitet, kort sagt, blev den mest yderliggående af
den romantiske skole. Dog kan hans digtning
trods al sygelig overspændthed og fantastisk
ubegribelighed fremvise ikke få virkelige
blomster. Anerkendelse af virkeligt digtergeni
forener sig med medfølelsen med hans korte,
glædesløse liv.
Hans hovedværk, romanen
Heinrich von Ofterdingen skulle være en
poesiens apoteose, men forblev ufuldendt. Kun første
del blev tilendebragt, og den er med alle sine
smukke enkeltheder dunkel og uforståelig.
Man sværmer stadig om poesiens ideal »Den
blå blomst« og får den aldrig fat; de os
levnede antydninger til anden del er nærmest at
karakterisere som uforståelige. Novalis er nattens,
den mystisk-dybe nats erklærede digter. Han
har besunget den i Hymnen an die Nacht (Hymner til natten),
medens hans rent kristelige, dogmefri religion
finder sit udtryk i Geistliche Lieder.
Se også
- Afsnittet om Tyskland i opslaget om romantikken.
Kilde
- Redaktør C. Behrens i Salmonsen (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave)
Eksterne henvisninger
- Wikiquote har materiale om Novalis
- Schloss Oberwiederstedt som rummer blandt andet Novalis' museum og International Novalis Society
- Aquarium – "Novalis im Netz" ('Novalis på nettet')
- Novalis; essay af Thomas Carlyle, 1829
- Internationale Novalis-Bibliographie 1791-2003
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.