Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Ole Andreasen

Wikipedia

Ole Andreasen (født 30. juli 1939 på Frederiksberg) er en dansk journalist og EU-parlamentariker.

Erhvervskarriere

Han startede sin karriere på Vestkystens redaktion i København i 1958 og kom i 1960 til Dagbladet Børsen og senere til Kristeligt Dagblad.

Han skiftede i 1963 til TV-Aktualitetsafdelingen i Danmarks Radio.

I 1975 blev Andreasen chefredaktør for Fyns Tidende og kom i 1976 til Carlsberg-Tuborg Bryggerierne, hvor han fra informationschef steg til underdirektør og vicedirektør. Mens han var informationschef på Carlsberg, medvirkede han som tv-speaker i Olsen-banden deruda' (1977), og siden var han resumefortæller gennem alle afsnit af tv-serien Matador (1978-81)Ole Andreasen.

Politisk karriere

Ole Andreasen blev medlem af Venstre i 1975, og i perioden 1978-82 var han valgt ind i kommunalbestyrelsen i Gentofte. I 1997 blev han medlem af partiets hovedbestyrelse, og to år senere blev han opstillet og valgt som medlem af Europaparlamentet. Her sad han i en enkelt valgperiode til 2004. Fold ud

Eksterne henvisninger

  • Kort portræt på dr.dk
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.