Ole Krarup (født 17. marts 1935 i Aarhus) er professor i retsvidenskab og forhenværende medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
Baggrund
Han er søn af Per Krarup (1906-1977) fætter til præsten og politikeren Søren Krarup, og sønnesøn af historikeren Alfred Krarup (1898-1942).
Krarup er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1959, og blev der i 1969 dr.jur. på afhandlingen Øvrighedsmyndighedens grænser.
Samme år blev han ansat som professor i retsvidenskab.
På universitetet har han været fagansvarlig for fagene forvaltningsret, statsret, arbejdsret og samfundsjura.
1972-1983 bestyrer af Retsvidenskabeligt Institut B.
Ansat i Indenrigsministeriet 1959-1961. Sideløbende hermed advokatfuldmægtig. Advokatbestalling med møderet for landsret 1964.
Ansat på Københavns Universitet samme år.
Fold udPolitisk karierre
Krarup har i mange år været en markant marxist. Han var medlem af SF under Aksel Larsen, men brød i 1968 ud af partiet og meldte sig ind i Venstresocialisterne, som han tilhørte indtil dannelsen af Enhedslisten.
Krarup blev første gang valgt til Europa-Parlamentet i 1994 og genvalgt i 1999 og 2004.
I oktober 2005 blev han påkørt i Strasbourg mens han var på vej på cykel til parlamentet, og han blev straks indlagt på intensiv afdeling mad et åbent kraniebrud og indre blødninger.
Ved årskiftet 2006/2007 overtog Søren Søndergaard hans plads i Parlamentet.
Han var kandidat for Enhedslisten i Nordsjælland til Folketingsvalget 2007 og Folketingsvalget 2011.
Under en paneldebat til Folketingsvalget 2011 i byrådssalen i Helsingør opførte Krarup sig unormalt og blev irettesat af borgmesteren Johannes Hecht-Nielsen og folketingskandidaten Thomas Horn kommenterede hans opførsel. Krarup rejste sig, gik over til Horn og gav han en lussing.
Enhedslisten beklagede episoden og Krarups familie forklarede hændelsen med mén som følge af hovedtraumet han pådrog sig ved trafikulykken 6 år tidligere i Strasbourg.
Retssager, hvor Ole Krarup har været involveret
- Lissabon-sagen" (2010-)
- Pia Kjærsgaard mod Karen Sunds om "racistiske synspunkter" (2003)
- Libertas mod Curt Sørensen (2001-2002)
- Sag mod statsminister Poul Nyrup Rasmussen om neutralitetspligt i forbindelse med folkeafstemninger (2001)
- Grundlovssagen (1998)
- Greenpeace klage til Naturklagenævnet om VVM, forurenet jord, Øresundsforbindelsen (1996)
- Christiania-dommen (1977-1978)
- Sag mod Danmarks statminister og udenrigsminister med påstand om, at Danmarks tiltræden til Lissabontraktaten er sket i strid med Grundlovens § 20. Sagen blev den 28. oktober 2009 afvist fra domstolene, men Ole Krarup har på vegne sagsøgerne indbragt sagen for Højesteret, der endnu ikke (pr. 16. februar 2010) har truffet afgørelse i sagen.
Udgivelser
Fuldstændig litteraturliste findes på
Noter
Eksterne kilder/henvisninger
Ole
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.