Olof Palme (30. januar 1927 - 28. februar 1986) var svensk socialdemokratisk politiker, statsminister 1969-1976 og 1982-1986.
Han var en af Nordens mest markante, men også kontroversielle, politikere i anden halvdel af 1900-tallet.
En februarnat i 1986 blev han skudt ned på gaden.
Dette mord har ført til en af verdenens største efterforskninger og en national tragedie for Sverige.
Baggrund
Palme blev født ind i en overklassefamilie.
Han gik i privatskole hvor hans begavelse blev bemærket.
Palme uddannedes senere på Kenyon College i Ohio og på Stockholms Universitet.
Han beskæftigede sig med jura og journalistik og indgik i ledelse af den europæiske studenterbevægelse.
Politisk karriere
Palme meldte sig ind i det svenske socialdemokrati, Socialdemokratiska Arbetarepartiet og blev i 1953 sekretær for statsminister Tage Erlander. Palme fungerede snart som lobbyist og spindoktor for Erlander. Fold ud
Palme blev senere undervisningsminister, og i 1969 overtog han formandsposten i partiet. Han fungerede da som statsminister frem til 1976, hvor hans koalition tabte valget til liberale og konservative partier. Det skete blandt andet efter at den svenske skattepolitik var løbet løbsk, og den kendte børnebogsforfatter Astrid Lindgren offentligt påpeget, at hun betalte over 100 procent i indkomstskat, hvorefter Palmes finansminister arrogant affejede hende.
I 1972 holdt han sin berømte juletale, hvor han sammenlignede USAs bombeangreb mod Hanoi med andre krigsforbrydelser: "Guernica, Oradour, Babij Jar, Katyn, Lidice, Sharpeville, Treblinka. Der har volden sejret, men eftertiden har fældet en hård dom over de ansvarlige. Nu føjer et nyt navn sig ind i rækken: Hanoi - julen 1972." Talen skabte en alvorlig diplomatisk krise mellem USA og Sverige, hvad Palme må have forudset.
Han var præsident for Nordisk Råd 1979.
Den 11. november 1980 udpegede FN's generalsekretær Kurt Waldheim Palme til at fredsmægle i Iran-Irak-krigen.
Nogle fremskridt skete med frigivelsen af handelsflåden fanget i Shatt al-Arab og en begrænset fangeudveksling.
Mens Palme var i opposition grundstødte den sovjetisk ubåd U137 i den svenske skærgård den 28. oktober 1981 og skabte spændinger mellem to lande.
Hændelsen satte gang i en svensk ubådsjagt.
Palme kom til regeringsmagten igen i 1982. Ubådsjagten fortsatte i 1982 og frem til 1985. I den forbindelse ofrede Palme sin udenrigsminister Lennart Bodström, efter at denne skulle have udtalt, at kun i to tilfælde var det bevist, at Sovjetunionen stod bag krænkelserne af svenske farvand.
Palme vandt valget i 1985 overbevisende, efter at mange andre europæiske socialistisk ledere havde tabt magten.
Fra 1985 og indtil sin død var en af Palmes store opgaver Bofors' våbeneksport til Indien. Bofors lå i stærk konkurrence med det franske firma Sofma om en ordre på haubitser til en værdi på over 8 milliarder svenske kroner. Indiens premierminister, Rajiv Gandhi, var en nær ven af Palme. Bofors henvendte sig derfor til Palme, der indvilgede i at hjælpe.
Han og Gandhi havde et møde i oktober 1985, hvor Gandhi krævede, at Bofors skulle annullere alle kontrakter med mellemhandlere, der kunne være involveret i korruption. Palme fremlagde kravet for Bofors' administrerende direktør, Martin Ardbo, der accepterede. Palme og Gandhi mødtes igen den 22. januar 1986, hvor Palme forsikrede Gandhi, at der ingen mellemmænd var involveret. To uger efter mordet på Palme tildeltes Bofors kontrakten. Efterfølgende udviklede sagen sig til en meget stor bestikkelsessag, og Gandhi tabte valget i 1989.
Holdninger
Han var meget venstreorienteret, og sagde at han ville føre Socialdemokraterne i den venstreorienterede retning, og ikke hen mod liberalismen, som mange socialdemokratiske partier var i gang med.
Mange mener han var mere demokratisk socialist, end socialdemokrat.
Olof Palme var ikke bleg for at sige sin mening og kaldte blandt andet Francos fascistiske regering for "disse satans mordere".
Han var også stor modstander af USAs engagement i Vietnamkrigen og kaldte den amerikanske hær for mordere og gjorde sammenligning med nazisternes folkemord.
Han deltog i et fakkeltog med den nordvietnamesiske ambassadør.
I 1968 udgav Palme bogen Politik är att vilja (dansk 1968: Politik er at ville).
Død
Olof Palme blev skudt i Stockholm 28. februar 1986 klokken 23:21 i krydset Sveavägen-Tunnelgatan.
Olof Palme og hans kone Lisbet Palme var på vej hjem til deres lejlighed i Gamla Stan efter at have set Brødrene Mozart i biografen. En mand skød Palme i ryggen.
Den kriminelle Christer Pettersson blev anholdt og dømt for mordet i byretten, men blev frikendt i landsretten.
Privat
I Prag traf Palme den tjekkiske kvinde Jelena Rennerova der var på flugt fra sikkerhedspolitiet, og i 1949 indgik de et skinægteskab for at hun kunne forlade landet.
I 1956 blev Palme gift med psykologen Lisbet Beck-Friis.
De havde truffet hinanden på en skirejse i 1952.
Parret fik tre sønner: Joakim født i 1958, Mårten født i 1961 og Mattias født i 1968.
Palmes private og offentlige liv blev blandet sammen under den såkaldte Harvard-sag.
Olof Palme havde holdt foredrag på Harvard Universitet uden beregning, samtidig med at sønnen Mårten Palme fik et stipendiat til universitet.
Dette medførte mistanke om skatteunddragelse.
Mårten Palme er siden blevet professor ved Stockholms Universitet.
Eftermæler
Gader opkaldt efter Palme
- Tunnelgatan, hvor Olof Palme blev skudt blev efterfølgende ændret til Olof Palmes gata
- København har en Olof Palmes Gade (den tidligere Skjoldsgade ved Østerport Station)
- Århus har en Olof Palmes Allé med bebyggelsen Olof Palme Parken
- Tyskland: Frankfurt am Main har også en Olof Palme Strasse, Kiel har en Olof-Palme-Damm
- Kulu, Konya, Tyrkiet har en park, som bliver opkaldt efter Olof Palme (tyrkisk: Olof Palme Parki)
- New Delhi har et hovedstrøg ved navn Olof Palme Marg.
- Budapest Den største park i Budapest har opkaldt en af de få gader/parkveje ved navn Olof Palme sétány.
- Maputo i Mozambique har en gade: Avenida Olof Palme
- Holland: Delft har en gade opkaldt efter Olof Palme ved navn Olof Palmestraat
Andre hyldninger
- Palmes politiske gerninger bliver hyldet i "To skud i Stockholm" af Lars Lilholt, og "På mäster Olofs tid" af den svenske poet Björn Afzelius.
- Olof Palme-prisen indstiftedes i 1987, et år efter mordet. Blandt modtagerene har været Kofi Annan, Aung San Suu Kyi, Hans Blix og den danske forfatter Carsten Jensen. Prisen er på 75.000 dollars.
Kilder/henvisninger
- Tale af Olof Palme 1972: Vietnamkrigen
- Tale af Olof Palme 1965: Fordomme
- Olof Palme ved Leksikon.org
